Streaming11. december 2022

Meghan Markle langer ud efter Kate Middleton

Stemningen mellem de to royale svigerinder bliver nok ikke bedre efter den her udmelding
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Dokumentarserien om Meghan Markle og prins Harry har torsdag fået premiere på Netflix.
 Video: Netflix

Det var ikke just det perfekte øjeblik, da Meghan Markle skulle møde prins Williams hustru for første gang.

I den nye Netflix-dokumentarserie "Harry & Meghan" fortæller den 41-årige Sussex-hertuginde om det nervepirrende øjeblik, hvor hun forklarer, at hun blevet særdeles overrasket over, hvor "formelle" den royale familie var. Også når tingene foregik bag lukkede døre og uden kameraer i nakken.

Markle valgte nemlig at hilse på prinsen og prinsessen af Wales i bare tæer. Og så stod "Suits"-stjernen desuden også klar med kram.

- Jeg var en krammer, og jeg har altid været en, der krammer. Jeg forstod ikke, at det var for meget for briterne, siger Markle om det øjeblik, hvor hun mødte Kate Middleton for første gang.

Det gik åbenbart ikke super godt, da Meghan Markle og Kate Middleton hilste på hinanden for første gang.
Det gik åbenbart ikke super godt, da Meghan Markle og Kate Middleton hilste på hinanden for første gang.
 Foto: AP/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at jeg meget hurtigt begyndte at forstå, at formaliteterne set udefra også gik med ind i det private.

Og det kom i den grad bag på den forhenværende skuespiller.

- Der er en fremadrettet måde at være på, og så lukker du døren, og du siger: 'Åh, fantastisk. Nu kan vi slappe af.' Men formaliteten går begge veje. Og det var overraskende for mig, indrømmer hun.

Troede det var en joke

Ifølge prins Harry havde frøken Markle heller ikke lige fået sat sig ind i de regler, der gælder, hvis man skal møde dronningen.

- Min farmor var det første seniormedlem af den royale familie, som Meghan mødte. Hun havde ingen idé om, hvad det hele bestod af. Det kom som noget af et chok for hende, siger den 38-årige prins Harry.

Meghan Markle forklarer dog, at hun ikke vidste, at hun skulle møde dronningen før få minutter, inden det skete.

- Vi sad i bilen, og vi skulle op til Royal Lodge (Hus i Old Windsor, England, hvor prins Andrew af Storbritannien har officiel residens, red.) og spise frokost, og Harry sagde: 'Åh, min farmor kommer til at være der'.

- Og så sagde han: 'Du ved godt, hvordan man nejer, ikke?'. Og jeg troede bare, at det var en joke.

De tre første afsnit af "Harry & Meghan" kan streames på Netflix nu. Seriens tre sidste afsnit har premiere den 15. december.

Se traileren til "Harry & Meghan" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold