Streaming25. januar 2023

"The Last of Us" tager HBO Max-seerne med storm

Er du endnu ikke hoppet med på "The Last of Us"-toget, så er du måske en af de få
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"The Last of Us" er indtil videre en bragende succes.
 Video: HBO Max

Det har ikke været billigt for HBO Max at skrue deres nyeste serie, "The Last of Us", sammen, men meget tyder på, at det i den grad har kunnet betale sig.

Den nye storsatsning fra streamingtjenesten havde premiere i sidste uge, og ikke nok med at diverse internationale har rost seriens begyndelse, så har serien allerede nu slået en helt særlig rekord.

Først formåede "The Last of Us", som har "Game of Thrones"-stjernes Pedro Pascal i hovedrollen, at score titlen som den anden mest sete seriepremiere i mere end et årti på HBOs platform.

Nu viser data ifølge Nielsen, at seriens andet afsnit, der havde premiere mandag, formåede at trække 22 % flere seere til sammenlignet med premiereafsnittet.

Den chilenske skuespiller Pedro Pascal spiller hovedrollen i den nye HBO Max-serie "The Last of Us".
Den chilenske skuespiller Pedro Pascal spiller hovedrollen i den nye HBO Max-serie "The Last of Us".
 Foto: HBO Max, Scanpix Denmark

Det er den største vækst i antal seere pr. afsnit i streamingtjenestens historie. Det skriver Variety.

"The Last of Us" er en dystopisk horror- og thrillerserie baseret på PlayStation-spillet af samme navn.

Serien finder sted tyve år, efter civilisationen er blevet ødelagt. Joel, en hærdet overlevende, bliver hyret til at smugle Ellie, en 14-årig pige, ud af en undertrykkende karantænezone. I serien medvirker "Game of Thrones"-stjernerne Pedro Pascal som Joel og Bella Ramsey som Ellie.

Derudover kan du også opleve Gabriel Luna som Tommy, Anna Torv som Tess, Nico Parker som Sarah, Murray Bartlett som Frank, Nick Offerman som Bill, Storm Reid som Riley, Merle Dandridge som Marlene, Jeffrey Pierce som Perry, Lamar Johnson som Henry, Keivonn Woodard som Sam, Graham Greene som Marlon, Elaine Miles som Florence og Ashley Johnson og Troy Baker.

Seriens første sæson, der består af ni afsnit, er skabt af Craig Mazin, som også er manden bag den Emmy-vindende HBO-serie "Chernobyl".

"The Last of Us" kan streames på HBO Max.

Se traileren til "The Last of Us" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold