Streaming10. april 2024

Ladybox fra ”Løvens Hule” er på vej mod konkurs: Her er årsagen

Camilla og Camilla har to gange stået i ”Løvens Hule” med deres virksomhed Ladybox. Nu er det slut
Nu gik den ikke længere for Ladybox.
Nu gik den ikke længere for Ladybox.
 Foto: Per Arnesen / DR

LÆS OGSÅ: "Løvens Hule"-virksomhed lukker butikken

Den seneste tid har været ekstrem hård for en hulens masse virksomheder på grund af krigen i Ukraine.

Og nu har forfærdelighederne mod øst fået den ultimative konsekvens for den danske virksomhed Ladybox.

De har nemlig drejet nøglen om.

Det bekræfter den ene af de to Camilla’er fra virksomheden til SE og HØR.

- Det seneste års tid, halvandet, har været svært efter krigen i Ukraine brød ud. Folk har været mere tilbageholdende for abonnementer. Især en box, som ikke er et produkt, der er et need to have, men nice to have, fortæller Camilla Paulsen og fortsætter:

- Vi kan se et knæk i salgskurven fra den dag, krigen brød ud.

Camilla Poulsen stiftede virksomheden tilbage i 2018 sammen med Camilla Bilgrav.

To år senere stod de i programmet ”Løvens Hule” sæson fem, og her var dommen hård fra den måske mest populære iværksætter i Danmark, Jesper Buch.

Iværksætter-spåmanden spåede, at Ladybox ville være borte og glemt inden for to år – hvilket han ikke fik ret i.

Tre år senere i sæson otte stod Camilla og Camilla igen foran løverne – og denne gang undskyldte Jesper Buch og lavede en investering.

Se Jesper Buchs undskyldning nedenfor.

Men det var ikke nok.

- Hvis ikke vi havde haft Jacob Risgaard, Morten Larsen, Jesper Buch og resten af vores investorer om bord, ville vi ikke have nået så langt. De har hjulpet os rigtig, rigtig meget. Vi har haft et mega godt samarbejde.

Camilla Poulsen har været ekstremt glad for sin tid som iværksætter, og titlen skal heller ikke pakkes helt væk.

- Er der noget i støbeskeen?

- Der er flere ting, men intet er afgjort endnu.

Sponsoreret indhold