Streaming28. april 2023

Kommer der en sæson fem af “Borgen”? Nu svarer Adam Price

Flere danskere venter i spænding på, hvorvidt Birgitte Nyborg endnu en sæson skal tordne frem på skærmen
Om dette hold er klar til endnu en sæson? Ingen ved det. nbsp;
Om dette hold er klar til endnu en sæson? Ingen ved det.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: "Borgen" scorer nominering ved international prisuddeling

I fire sæsoner har danskerne fulgt troligt med på Birgitte Nyborgs politiske rejse i dramaserien “Borgen”.

Men kan man være så heldig, at der kommer endnu sæson af den succesfulde serie, der fik en regering over midten med De Moderate, inden det rigtige Danmark fik en regering over midten med Moderaterne?

I onsdags fik Adam Price besøg fra Bruxelles, hvor han mødtes med Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola, hvor de to gik i Birgitte Nyborgs fodspor rundt på Christiansborg.

Selv indrømmer parlamentsformanden, at hun er en kæmpefan af serien og håber, at en kommende sæson kunne foregå i Bruxelles. Men betyder det, at vi kan glæde os til en ny sæson af DR- og Netflixserien?

SE og HØR har kontaktet Adam Price i håb om at få svar. I en mail er hans personlige assistent vendt tilbage med et svar fra den travle manuskriptforfatter.

– Det ville være rigtig dejligt med en sæson fem, men der er desværre ikke udsigter til det, skriver hun og fortsætter:

– Vi krydser fingre for, det en dag kan blive muligt.

Lige nu ser det altså ud til, at der ikke er en ny sæson på tegnebrættet. Men husker man sidste afsnit, svarer Birgitte Nyborg til sin søn, at hun “da ikke er færdig med at mene noget om verden”.

Så nu er det bare at værne sig med tålmodighed, indtil andet bliver meldt ud.

"Borgen" kan streames på DRTV og Netflix.

Sponsoreret indhold