”Klovn”-anmeldelse: For første gang i sæsonen, ville jeg ønske, at afsnittet varede længere

Det er muligvis ikke nogen overraskelse, men demokratifestivalen på klippeøen skal vise sig at være den nær ved perfekte ramme for et ”Klovn”-afsnit.
For Folkemødet på Bornholm har jo faktisk alt det, som vi elsker at se Frank og Casper agere i.
Interne – og sommetider offentlige - intriger, lyssky affærer, druk, hor og mangel på sengepladser.
Det er den reneste form for hedonisme indpakket i mærkesager, ædle formål og den større sags tjeneste. Og de to manuskriptforfattere (i dette afsnit er det blot Casper og Frank, der står krediteret) får ovenikøbet indflettet de satiriske overvejelser, som vi kan bokse med neden under alt det sjove:
Hvor stor en klimahelt er man egentlig, når man kun tager toget, blot fordi Fætter Andreas nu engang snuppede bilen?
Frank og Casper har før brillieret med et Bornholm-afsnit. Hvem husker ikke posen med frosne rejer i keramikovnen, et voldsomt maveonde og en mindehøjtidelighed for den danske modstandsbevægelse, der må siges at gå helt, helt galt.
Kan vi egentlig lige tage et øjeblik og fully appreciate, at der er blevet lavet SÅ formfuldendte afsnit i løbet af seriens historie?
Hvorfor bliver jeg ikke træt af Caspers liderlighed?
Egentlig betragter jeg mig selv som værende rimelig immun overfor underbæltestedet-humor, der vel og mærke insisterende bliver dernede. Alligevel sker det et eller andet i Casper Christensens ansigt, når han indtager sin velkendte røvhulsrolle, som gør, at jeg finder det acceptabelt.
Jeg ved simpelthen ikke hvorfor, men det bliver ved med at være sjovt, at den mand er så liderlig, at han melder sig til yoga-kursus for at kigge efter bøjelige hofteled.

Lad os for en stund komme omkring den perlerække af velkendte ansigter, der optræder i "Folkemødet". Det er jo næsten som at traske ned langs Allinge Havn en dag i midten af juni.
Der findes nok dem, der mener, at de danske politikere som sådan er vant til at spille skuespil på daglig basis. I en verden af spin, mediehåndtering, sociale medier samt det ene trivielle pressemøde efter det andet er det vel det, der kræves af en moderne folkevalgt.
Og det samme kan overføres på andre mediepersoner - forfatter Signe Wenneberg samt tv-vært Kim Bildsøe Lassen i dette tilfælde - for hvem det at skabe en historie om sig selv, vel er en form for hverdagskost.
Dog må man alligevel overraskes af niveauet af de optrædener, som vi ser i afsnittet "Folkemødet".
Åh, hvor er det dog nederen – og helt perfekt klædeligt til karakteren Hvam – at han bliver solksinsøens mindste mand. Og så endda ved siden af ham, der fandme solgte vores kritiske infrastruktur.
Sengepuslespil på solskinsøen
For det fungerer sgu ret godt hele vejen rundt. Selv for eksminister turned Børsen-chefredaktør Bjarne Corydon, der med sin heltedåd kastrerer Frank Hvam i sådan en grad, at hans ellers så høje forventninger og smukke klimafantasi bliver mast helt i bund.
Åh, hvor er det dog nederen – og helt perfekt klædeligt til karakteren Hvam – at han bliver solksinsøens mindste mand. Og så endda ved siden af ham, der fandme solgte vores kritiske infrastruktur. Det er ikke helt i orden.
– Han har fået meget ros for noget ret banalt, vil jeg sige. Vi er nogen, der er herovre for at snakke om klima, siger facetimende Frank til Mia, mens hans irritation over dagens mand i skysovs forværres.

Man kan kun elske, hvordan det bliver helt shakespeareansk, når forviklingerne på baggrund af halvlukkede knaldeaftaler og fissesøvn rigtig går i gang.
På næsten eventyrlig vis bytter de Svaneke-øldrikkende og småliderlige mediepersonligheder og semikendisser sovepladser, som var det historien om Guldloks forsøg på at finde den rigtige.
I ét enkelt af de gyldne øjeblikke ser vi endda forventningsfulde Frank Hvam og ditto Kim Bildsøe Lassen, der forstyrres i deres utålmodige og lette søvn, før de i perfekt synkronisitet råber:
”Rebecca?”

Sæsonens bedste
Også scenen i Caspers bil, da de hu-hej skal afsted mod eftertragtet keramikudsalg kaster grin af sig. Det kan lyde som en gammel opskrift på gulnet papir, men det fungerer, for selvfølgelig er chaufføren fuld og træt efter en nats fissesøvn. Og selvfølgelig er der razzia.
Afsnittet ”Folkemødet” – der i øvrigt er optaget få dage op til virkelighedens demokratifest, dengang man i 2021 holdt en coronanedskaleret udgave – bliver dog trukket en smule ned på grund af færgescenen til sidst.
Der får den lige en tand for meget i både spil og higen efter at binde sløjfe på samtlige delplots.
Ro på venner, mindre kan også gøre det.

Når vi så er forbi dette lille aber dabei, må man alligevel indrømme, at ”Klovn” fandt sin tæt på perfekte form, da man dumpede hovedpersonerne ned på Folkemødet.
Og at det vellykkede afsnit uden problemer kunne have været trukket længere. Om ikke andet, så man kunne snildt bruge mere tid på kendte biroller, mens man ventede lidt længere på Franks fejltrin lige om hjørnet.
Nu er det ikke ligefrem fordi, denne anmelder går og craver flere spillefilmslange ”Klovn”-strabadser, der som regel går som varmt brød i biografen. Men skulle det nu alligevel komme på tale at lave en ”Klovn 4”, så må den for min skyld gerne foregå på Bornholm under Folkemødet.
Der er fem ud af seks stjerner til denne uges ”Klovn”-afsnit, der kan ses på TV2 PLAY nu (link fjernet).