Streaming10. juli 2022

Klar til at konkurrere med Disney: Se traileren til Apples første animationsfilm "Luck"

Streamingplatformen Apple TV+ har netop udgivet traileren til tjenestens første animationsfilm
Streamingtjenesten Apple TV+ er snart klar med deres allerførste animationsfilm.
Streamingtjenesten Apple TV+ er snart klar med deres allerførste animationsfilm.
 Foto: Apple TV+

Kan Apple være ny konkurrent til Disney?

Noget tyder på, at techvirksomhedens streamingplatform, Apple TV+, i hvert fald er klar til at prøve.

Senere på sommeren har den nye animationsfilm "Luck" nemlig premiere, og det er første gang, Apple har kastet sig ud at lave en animeret spillefilm.

Filmen, der er lavet i samarbejde med Skydance Animation, handler om den unge pige Sam Greenfield: Den mest uheldige person i verden.

Til august har Apple TV+ premiere på animationsfilmen "Luck". 
Til august har Apple TV+ premiere på animationsfilmen "Luck".
 Foto: Apple TV+

Men pludselig lander hun et mystisk og magisk sted, hvor hendes held viser sig at fungere på en helt anden måde.

I Land of Luck må hun arbejde sammen med en række sære væsener med vilde evner, så hun kan få lidt af det der held med hjem til den virkelige verden. Det viser sig dog, at det ikke er helt nemt, for der er nemlig ingen adgang for mennesker i lykkens land.

Stjerner som Jane Fonda og Whoopi Goldberg har lagt stemmer til filmen, mens skuespillere som Eva Noblezada, Simon Pegg, YouTube-stjernen Flula Borg, Colin O'Donoghue, John Ratzenberger og Adelynn Spoon også er at finde på rollelisten.

"Luck" har premiere på Apple TV+ den 5. august.

Se traileren til filmen her:

Sponsoreret indhold