Kasper Schmeichel deler voldsomt barndomsminde: Måtte ikke komme i skole, når far havde tabt

Som søn af tidligere verdens bedste målmand Peter Schmeichel, er Kasper Schmeichel vokset op i England, hvor fodboldkulturen må siges at være stærk.

Men det er intet imod den, der hersker i Portugal.

For da Schmeichel senior rykkede til Lissabon for at spille for Sporting CP, gik det for alvor op for familien, hvor stor en passion fodbold er for portugiserne.

For havde farmand lukket mål ind, fik det konsekvenser for børnene.

Det fortæller keeperen i Viaplay-programmet ”All Exclusive”.

- Hvis Sporting tabte, skulle jeg ikke i skole næste dag. Der var det ikke sjovt at være i skole næste dag. Så var jeg jo en direkte kilde til ham, som de kunne være irriterede på, forklarer han.

Fodbold tilhører alle, og når man er spiller på det niveau, bliver man allemandseje og skydeskive, når det går dårligt.

- Det er meget svært for folk at skille personen fra holdet og følelserne. Og folk lever de følelser der. Så hvis deres hold taber, så er hele deres uge ødelagt indtil næste kamp, siger han og tilføjer:

- Og det er klart, når de så får muligheden for at komme af med den frustration, så tager de den, ikke?

Kaspers lillesøster Cecilie har også tidligere fortalt om tiden i Portugal i podcasten ”Forældreskabet”. Hun blev udsat for massiv mobning i de to år, Schmeichel vogtede målet i den portugisiske storklub.

- Da vi boede i Portugal, var det rigtig slemt, og det var svært for dem (Cecilies forældre, red.) at navigere i, fordi det generelt bare var danske børn, der ikke var velkommen på skolen. Mit tøj blev smidt i poolen og sådan noget, så jeg måtte gå hjem i badetøj, erindrer hun.

Kasper blev ifølge Cecilie aldrig mobbet, men var en kæmpe støtte for hende, når de andre elever var grove over for hende.

For i perioder var mobningen så massiv, at hun ikke havde overskud til at delagtiggøre sine forældre i skolens rædsler, men i det omfang de kunne, hjælp de hende.

- Jeg havde en dag, hvor jeg kom hjem og bare faldt sammen foran døren. Jeg kunne ikke engang gå ind ad døren, og der endte det med, at mine forældre måtte tage over, fordi jeg ikke kunne mere. Jeg havde ikke flere værktøjer i min kasse.

Dengang var hun og omgangskredsen begyndt at få telefoner, så mobningen fortsatte også efter skole på SMS. Cecilie kunne ikke selv rumme at tage kampen op, men mor Bente og far Peter hjalp hende igennem.

- Mine forældre skrev sms’erne og svarede dem, fordi jeg selv havde svært ved at finde ordene, og jeg skjulte mig bare i stedet for. Så formulerede de beskederne og sendte dem afsted for mig, fortæller hun.