Streaming17. august 2022

Kan du huske denne vanvidsgyser? Populær horrorfilm vender tilbage

Fans har tigget om en ny "Saw"-film, så det skal de naturligvis have
"Saw"-franchisen får sig endnu en film.
"Saw"-franchisen får sig endnu en film.
 Foto: Lionsgate

I wanna play a little game!

Horrorfans verden over kan godt begynde at glæde sig.

Tirsdag kom nyheden nemlig om, at splatterfranchisen "Saw" får sig endnu en film i rækken.

Det bekræfter filmens produktionsselskab, Lionsgate.

Hjernerne bag "Saw"-filmene har fundet på mange absurde måder at dø på.
Hjernerne bag "Saw"-filmene har fundet på mange absurde måder at dø på.
 Foto: Lionsgate

Derudover er det dog sparsomt med information, der er kommet om den nye gyser.

Filmen, der heller ikke har fået en officiel titel endnu, skal instrueres af Kevin Greutert, der tidligere har stået bag "Saw VI" og "Saw: The Final Chapter".

Og så tænker du jo nok: Hvis det sidste kapitel allerede har haft premiere, hvorfor så lave flere film?

Forklaringen er ganske enkel: Fans har bedt om det.

- Vi har lyttet til, hvad fansene har bedt om, og vi arbejder hårdt på at lave en film, som "Saw"-aficionados og horrorfans vil elske, lyder det fra filmens producere Mark Burg og Oren Koules ifølge Variety.

Den første "Saw"-film havde premiere i 2004. Siden da er det blevet til ni film i alt, som med tiden er blevet en milliardfranchise. 
Den første "Saw"-film havde premiere i 2004. Siden da er det blevet til ni film i alt, som med tiden er blevet en milliardfranchise.
 Foto: Lionsgate

- En del af det betyder at give tøjlerne til Kevin Greutert, som står bag en af favoritterne i filmserien.

Det vides endnu ikke, hvornår den nye "Saw"-film vil få dansk premiere.

Det er dog bekræftet, at filmen vil få premiere i de amerikanske biografer den 27. oktober 2023.

"Saw" fra 2004 er lige nu tilgængelig på streaming på Netflix og Viaplay.

Sponsoreret indhold