Streaming17. juli 2023

"Kærlighed hvor kragerne vender" er tilbage: Mød de nye fyre her

Fire friske fyre fra Fyn er klar til at finde "kærligheden hvor kragerne vender"
"Kærlighed hvor kragerne vender" er nået til Fyn. Foto: BLU/TV 2
"Kærlighed hvor kragerne vender" er nået til Fyn. Foto: BLU/TV 2

"Kærlighed hvor kragerne vender" er snart tilbage med endnu en sæson, og TV 2 har nu offentliggjort de fire fyre, som står klar til et nyt datingeventyr.

Anders, Rasmus, Benjamin og Tobias har alle det tilfælles, at de kommer fra Fyn, og så drømmer de om at finde kvinden i deres liv.

Anders, 32 år

Blu. Kærlighed hvor kragerne vender.
 Foto: BLU/TV 2

Anders er familiemenneske med stort F, og han leder efter den kvinde, som han kan stifte sin egen familie med på Sydfyn.

Han arbejder i et familiefortagende, som han drømmer om at overtage engang.

- Jeg tror mine venner vil sige om mig, at jeg er en man kan stole på, altid klar på lidt sjovt, men også alvorlig når der er brug for det, fortæller Anders om sig selv i sin præsentationsvideo.

Hvis du skal score Rasmus, så kommer du langt med et dejligt smil og flotte øjne.

Rasmus, 25 år

Blu. Kærlighed hvor kragerne vender.
 Foto: BLU/TV 2

Rasmus er ved at uddanne sig som maskinmester omkring Sydfyn, og det afspejler sig også i hans fritid, hvor han elsker at rode med sin båd og motorcykel.

Han drømmer om at have en kvinde at komme hjem til.

- Jeg er en god kæreste, fordi jeg er åben og ærlig. Og så er jeg god til at lytte. Og hvis man er helt nede, så synes jeg selv, at jeg er god til at få folk op igen. Eventuelt med en dårlig joke, fortæller Rasmus.

Benjamin, 31 år

Blu. Kærlighed hvor kragerne vender.
 Foto: BLU/TV 2

Benjamin, der arbejder som brandmand, drømmer om at få et nedlagt landbrug med en masse land, hvor han kan nyde turen.

Han har to børn på to og fire år, som er hos ham hver anden uge. Han håber på at finde en kvinde, der ligesom ham er vild med naturen og eventyr.

- Det vigtigste i et forhold for mig er, hvordan vi har det sammen, og hvordan hun får mig til at føle. Hun må selvfølgelig gerne se godt ud, men det er ikke det, som kommer i første række.

Tobias, 25 år

Blu. Kærlighed hvor kragerne vender.
 Foto: BLU/TV 2

Tobias arbejder til daglig i et supermarked, men hans fristed er kolonihaven, som han selv har bygget.
Han har en passion for madlavning, og søger en kvinde, som han kan lave dejlig mad til - selvfølgelig med grøntsager fra egen have.

- Jeg håber, at jeg finder en, der godt kan lide at være aktiv. Komme ud og rode lidt i haven og få grønne fingre, det ville være super ideelt i forhold til, at jeg har en kolonihave.

Lyder fyrene som noget for dig, så kan du tilmelde dig lige her.

Sponsoreret indhold