Streaming20. juni 2022

Jon Snow får sin egen serie

Den populære karakter fra "Game of Thrones" får nu et spinoff
Jon Snow
Kit Harington vender tilbage i rollen som Jon Snow.
 Foto: TV3

ADVARSEL: Har du ikke set "Game of Thrones" færdig, vil der kommer spoilers i artiklen.

Selv om "Game of Thrones" forlængst er afsluttet, så er der siden Brann Stark satte sig på Jerntronen blevet annonceret en række spinoff af den populære serie, som fik serieentusiaster rundt i hele verden til at sidde klinet til skærmen.

Senest er det blevet bekræftet af Variety, at en serie, der centrerer sig om Jon Snow, er i sine indledende faser.

Kit Harington, der indtog rollen som Jon Snow, er klar på at tage endnu en tørn i serieuniverset, lyder det.

Den nye serie vil finde sted efter begivenhederne i "Game of Thrones", hvor Jon Snow opdager sin sande identitet, og at han rent faktisk er arving til Jerntronen. Han efterlader dog Westeros og søger tilflugt i Den Hjemsøgte Skov.

Der går rygter om, at karakterer som Arya Stark og Sansa Stark kan vende tilbage i spinoff-serien.

Helt sikkert er det dog, at det første spinoff "House of Dragon" kommer til august, derudover kommer der fem andre spinoffs.

Hverken HBO, der står bag "Game of Thrones" og de andre spinoffs, eller Kit Harington har ønsket at kommentere på, om der kommer en nye serie med Jon Snow.

Sponsoreret indhold