Streaming24. november 2022

Iskolde Irina Olsen lige ved at knække: Se klippet

Hverken Irina Olsen eller Torben Chris fortrækker en mine, mens tv-kollegerne forsøger at knække dem i dette hylemorsomme klip
Traileren for "De Uduelige" på Discovery+.
 Video: Discovery

Måske er det fortiden som skøjteprinsesse, der får Irina Olsen til at holde det kølige overblik i en øjensynligt svær opgave i ugens afsnit af "De Uduelige".

Her skal hun og Torben Chris meditere med blikket rettet mod hinanden uden at komme til at grine.

Alt imens holdkammeraterne Lasse Madsen, Puk Elgaard, Anders Grau og Mathias Helt gør diverse krumspring for at få de to konkurrenter til at bryde sammen uden at gennemføre opgaven.

Det får blandt andet Puk Elgaard til at tale eksplosivt med mad i munden, mens Anders Grau – iført blond, krøllet paryk – mores over de far-jokes, han læser op fra en bog.

Samtidig er Torben Chris og Irina Olsen iskolde:

De rører sig ikke ud af flækken, og bevarer øjenkontakten, mens dette cirkus står på omkring dem.

Se det sjove klip her:

Du kan se et nyt afsnit af Anders Lund Madsen spejderprogram, "De Uduelige", hver torsdag på Discovery+.

Torben Chris og Irina Olsen er en del af castet i "De Uduelige".
Torben Chris og Irina Olsen er en del af castet i "De Uduelige".
 Foto: Discovery

Sponsoreret indhold