Streaming22. maj 2023

Hvor er seerne? DR's to nye satsninger flopper totalt

Dugfriske tal viser, at DR sender indhold i bedste sendetid, som ingen gider at se
Maria Fantino og Christian Bonde har lavet "Curlingklubben" siden 2018.
Maria Fantino og Christian Bonde har lavet "Curlingklubben" siden 2018.
 Foto: Kristian Graven

Der er god sendetid - og så er der primetime.

Altså, det absolut bedste tidspunkt at sende tv til seerne, fordi de faktisk har tid til at kigge ind i skærmen - men det er ikke ensbetydende med, at de har lyst.

DR's to splinternye satsninger, der ligger klokken 20 fredag og klokken 20 lørdag, er begge levende beviser på lige netop det, viser de seneste seertal.

"Curlingklubben" har for alvor sat de to værter på danmarkskortet.
"Curlingklubben" har for alvor sat de to værter på danmarkskortet.
 Foto: Agnete Schlichtkrull

Der er tale om lørdagsshowet "Fantino mod Bonde" og "Stjerneklar", der bliver sendt fredag - begge klokken 20.

Men meget få danskere gider simpelthen at se de nye programsatsninger.

nielsen.com kan man hver uge følge med i, hvilke programmer der bliver set allermest.

Og her har førstnævnte med Maria Fantino og Christian Bonde som værter så få seere, at man slet ikke kan se dem på top 20.

"Stjerneklar" har sendt seks episoder indtil videre. 
"Stjerneklar" har sendt seks episoder indtil videre.
 Foto: Per Arnesen

De to værter er ellers kendt - og har vundet flere priser - for deres radioprogram "Curlingklubben", men tv har de altså knap så stor succes med.

I den forgangne uge runder DR's "Aftenshowet" top 20 af med 272.000 seere.

Det betyder, at "Fantino mod Bonde" ligger under de 272.000.

Lørdagens underholdningsflagskib bliver blandt andet slået af endnu en genudsendelse af TV 2's hitserie "Badehotellet", som svimlende 450.000 så med på i seneste uge.

"Fantino mod Bonde" har været sendt i to uger, og programansvarligchef på DR, Erik Struve Hansen, sagde følgende inden premieren:

- Det bliver sjovt at følge, hvordan de to løser de mange underholdningsudfordringer, som vi har givet dem, og interessant at se, hvor det i sidste ende fører showet hen. Jeg indstiller mig på, at alt kan ske.

Fredagssatsningen "Stjerneklar" er at finde i seneste uges top 20 - men på en sølle 18. plads med 287.000 seere.

Joakim Ingversen er en garvet TV-vært på 35 år.
Joakim Ingversen er en garvet TV-vært på 35 år.
 Foto: Per Arnesen

Dog er programmet ikke i top 20 ugen før, hvilket betyder, at under 293.000 har set det.

Det sker, på trods af at DR umiddelbart har haft dybe lommer til at finansiere programmet.

Medina er eksempelvis dommer, mens DR's guldkalv Joakim Ingversen er vært.

Ingen af de to evner tilsyneladende at få danskerne til at tænde skærmen.

Det gider folk at se:

Uge 20:

1. Hammerslag - DR1 - Tirsdag - 19:59 - 490.000

2. Badehotellet - TV 2 - Lørdag - 20:03 - 450.000

3. I hjernen på stjernen - Casper Christensen (1:5) - DR1 - Torsdag - 19:59 - 420.000

4. Jo færre jo bedre - TV 2 - Søndag - 20:02 - 391.000

5. Kærlighed hvor kragerne vender - TV 2 - Tirsdag - 20:02 - 373.000

6. Dansk musiks bedste - DR1 - Tirsdag - 20:29 - 365.000

7. De sjældne danskere - TV 2 - Tirsdag - 20:53 - 360.000

8. Indefra med Anders Agger - Retspsykiatrisk afdeling (2:2) - DR1 - Onsdag - 21:28 - 357.000

9. Pokalfinale: AaB - FC København, direkte - DR1 - Torsdag - 16:55 - 353.000

10. Aftenshowet - DR1 - Tirsdag - 19:03 - 351.000

11. Kontant: Overvåget af forsikringen - DR1 - Torsdag - 21:17 - 350.000

12. Først til verdens ende - TV 2 - Mandag - 20:02 - 334.000

13. Frank & Kastaniegaarden - Såtid og Sveskeblommepodning - DR1 - Onsdag - 19:59 - 331.000

14. Boost dit budget - Livsnydere - er der penge nok? - DR1 - Onsdag - 20:29 - 315.000

15. Togtet (4:6) - DR1 - Søndag - 20:00 - 309.000

16. Spionerne bag skærmen - TV 2 - Onsdag - 20:02 - 300.000

17. Sommerdahl - TV 2 CHARLIE - Søndag - 20:53 - 297.000

18. Stjerneklar (6:8) - DR1 - Fredag - 20:00 - 287.000

19. Natascha Kampusch - for evigt indespærret - DR1 - Mandag - 21:25 - 281.000

20. Aftenshowet - DR1 - Mandag - 19:04 - 272.000

Sponsoreret indhold