Streaming8. august 2023

Hvad er "Døde duer", som de spiller i "Balladen om kolonihaven"?

"Døde duer" hitter hos (nogle af) beboerne i "Balladen om kolonihaven" – men hvad går spillet ud på?
Den ældre generation er glad for at spille "Døde duer" i haveforeningen, som TV 2-hittet "Balladen om kolonihaven" er omdrejningspunkt for.
Den ældre generation er glad for at spille "Døde duer" i haveforeningen, som TV 2-hittet "Balladen om kolonihaven" er omdrejningspunkt for.
 Foto: TV 2

Den yngre generation, der er flyttet ind i haveforeningen Jørgen Berthelsens minde i Aalborg, får ikke socialiseret meget med de beboere, der har været i kolonihaven i mange år. Det har noget at gøre med, at det oftest går ud på at tylle bajere og spiller "Døde duer", må vi som seere forstå, når vi tirsdag blænder op for "Balladen om kolonihaven" på TV 2.

Men hvad går det egentlig ud på?

Spillet "Døde duer" er et lotteri. Oprindeligt spillede man oftest i en brevdueforening ved at satse en sum penge på for eksempel fem tal mellem 1 og 16. Bliver mindst tre af ens tal udtrukket, har man vundet.

Gevinstens størrelse afhænger af antallet af spillere og indsatser.

Man kan naturligvis lave sine egne lotterisedler, men de kan også købes hos spilforretninger – ligesom med bankoplader.

Hos bogtrykkeren i Nørresundby i Aalborg fås for eksempe blokke med ark, der kan bruges til "Døde duer", i tre varianter med forskellige antal numre at satse på.

Kilder: JydskeVestkysten, Bogtrykkeren

Sponsoreret indhold