Streaming10. juni 2025

”Hotel Romantik” får snart premiere: Her er deltagerne

Sofie Linde og Joakim Ingversen skal i programmet hjælpe senior-singler med at finde kærligheden
20 modige singler flytter ind på et alpehotel i Schweiz for at finde kærligheden.
20 modige singler flytter ind på et alpehotel i Schweiz for at finde kærligheden.
 Foto: Holger Rytter DR

Datingprogrammer er på ingen måde et nyt fænomen i Danmark.

Men bedst som man troede, at man havde set det hele, blev et nyt kærlighedsprogram præsenteret.

Det hedder ”Hotel Romantik”, og det bliver med Sofie Linde og ægtemanden Joakim Ingversen som værter.

Tilbage i oktober løftede DR sløret for programmet, der snart får premiere.

I programmet skal 20 singler i alderen 62 til 78 tjekke ind på hotellet i forsøget på at finde kærligheden.

- Og det går ikke stille for sig, skulle vi hilse og sige, har Linde og Ingversen tidligere fortalt.

Finder de kærligheden?
Finder de kærligheden?
 Foto: Holger Rytter DR

Nu løfter DR så sløret for de 20 skønne seniorer, som giver kærligheden et skud på ”Hotel Romantik”.

Her kommer vi blandt andet til at møde 62-årige Femia fra Them, der som 27-årig flygtede til Danmark, hvor hun blev uddannet pædagog.

I dag arbejder hun som frivillig coach – men drømmer om at blive standupkomiker og forfatter.

Femia har været gift to gange, hvor det første var et arrangeret ægteskab som 18-årig.

Nu drømmer hun om at finde kærligheden på ”Hotel Romantik”.

Her er alle de kvindelige gæster.

Her er de ti singlekvinder.
Her er de ti singlekvinder.
 Foto: DR

Blandt de mandlige gæster finder vi blandt andet Jesper F, som er 64 år og fra Borup.

Han er den yngste i en søskendeflok på ti, og ganske tidligt mistede han sin mor.

Jesper har tidligere arbejdet som sælger og kok, og så har han også haft en pølsevogn.

Han tror ikke på datingapps – men på det ægte møde.

Derudover kommer vi også til at møde 70-årige Frank, der både har forretninger på Bakken og en lejlighed på Sri Lanka.

Frank bor i Lyngby og lever et ganske aktivt liv, hvor der findes tid til alt fra tennis til privatflyvning.

Han har været i et ægteskab i 25 år, som har kastet tre børn og syv børnebørn af sig. Men nu har han været single i ti år, så nu skal der ske noget på kærlighedsfronten.

Men det lykkes på ”Hotel Romantik”?

Her er alle de mandlige gæster.

Her er de ti singlemænd.
Her er de ti singlemænd.
 Foto: DR

Alle senior-singlerne bliver indlogeret på et alpehotel i Schweiz, hvor de skal forsøge at finde en livsledsager.

”Hotel Romantik” får premiere den 20. juni, og det kan ses på DR1 og DRTV.

Sponsoreret indhold