Annonce
Streaming3 timer siden (opd. 1 time siden)

Havde sagt nej til "De sjældne danskere": Her afslører Nalina hvorfor hun er med igen

Efter fire sæsoner i rampelyset tager Nalina nu selv styringen og siger farvel på egne præmisser. Og det sker trods forældrenes oprindelige nej til at være med igen
Nalina og hendes mor Karina fortæller nu, hvorfor familien alligevel vendte tilbage på skærmen – og hvordan Nalina selv tog kontakt til produktionen for at få lov til at afslutte historien på sin egen måde.
 Video: Dan Mariegaard/Journalist: Oliver Morell Andersen
Annonce

LÆS OGSÅ: Stopper efter denne sæson

Det var ellers slut. Punktum.

Efter fire sæsoner i TV 2-programmet "De sjældne danskere" meddelte familien Hvid sidste år, at det var tid til at lukke ned. Men én i familien var ikke enig og tog sagen i egen hånd.

Annonce

Lørdag stod Karina Hvid Arensbach og datteren Nalina nemlig på den røde løber til Simba Prisen.

Her blev det slået fast: Familien er ganske vist tilbage i programmet, men for sidste gang.

Og denne gang er beslutningen ikke truffet af forældrene.

- Det er helt sikkert sidste gang, bekræftede Karina over for pressen og nikkede, da hun blev spurgt, om beslutningen var Nalinas, som svarede prompte:

- Ja!

Annonce

For det er nemlig Nalina, der har sat scenen denne gang.

Hun ringede selv til produktionschefen bag programmet, fordi hun ville være med og havde noget på hjerte.

- Jeg sagde, at jeg gerne ville have en sæson mere.

- Fordi jeg gerne ville vise jer, at jeg er mere end en diagnose, sagde Nalina og beviste på den røde løber endnu en gang, hvorfor hun har tryllebundet seerne i snart fem sæsoner.

Karina og Nalina på den røde løber til Simba Prisen, hvor mor og datter bekræfter, at denne sæson i "De sjældne danskere" bliver den sidste. Og at beslutningen kom fra Nalina selv.
Karina og Nalina på den røde løber til Simba Prisen, hvor mor og datter bekræfter, at denne sæson i "De sjældne danskere" bliver den sidste. Og at beslutningen kom fra Nalina selv.
 Foto: Mikael Rieck

Mor Karina lagde ikke skjul på, at det var svært at sige nej til datteren:

- Det var svært at argumentere mod det, men det er jo heller ikke os, der bestemmer, om vi er med eller ej.

- Så vi fortalte Nalina, at vi ville bakke op om hendes beslutning, men at hun skulle også selv ringe til produktionschefen, så det gjorde hun jo, fortalte Karina.

Hør hvordan samtalen endte i tv-klippet i toppen af artiklen. Her fortæller mor og datter også mere om hvorfor det ikke var en nem beslutning at vende tilbage til danskernes tv-skærme.

Rød løber til Simba Prisen 2025

Annonce

Sponsoreret indhold