Streaming14. februar 2022

Genkender du “Euphoria”-skuespiller? Fra pornostjerne til stjerneskuespiller

En af skuespillerne i anden sæson af den populære serie “Euphoria” har været foran kameraer før hendes debut i serien. Hun har nemlig været pornoskuespiller.
Genkender du “Euphoria”-skuespiller? Fra pornostjerne til stjerneskuespiller
 Foto: Eddy Chen/Ritzau Scanpix

Hun brager frem i anden sæson af den populære ungdomsserie “Euphoria” som Faye, der er stofmisbruger og sexarbejder.

Faye bliver spillet af den 24-årige Chloe Cherry. Og måske har du set hende før et sted, men kan ikke helt sætte en finger på, hvor det er fra?

Cherry har flere gange arbejdet foran et kamera, men det er første gang på den store skærm. Før har det været som pornoskuespiller.

Castet på Instagram

Da hun fik rollen i serien, blev hun castet via Instagram, hvor hun har over 600.000 følgere.

– Instruktøren Sam Levinson fandt mig på Instagram. Han syntes, jeg var sjov. Så skrev casterne om en audition, og jeg sendte et audition-tape til dem, fortæller hun til mediet Nylon.

Det gik heldigvis godt, og Cherry endte med at få en rolle i serien. Men det var heller ikke første gang, hun skulle spille i et “Euphoria”-univers.

Pornoparodi

Tidligere har hun lavet en pornoparodi på serien.

– En ven, der også er pornostjerne, og jeg er begge store fans af showet, fortæller hun.

De to genspillede en scene med to af seriens hovedpersoner, Rhue og Jules, hvor der bliver lagt op til sex, men det ikke bliver vist på fjernsynet.

– Det er det, folk gerne vil se, når det kommer til en parodi. Fansene kunne virkelig, virkelig godt lide det. De syntes, det var fantastisk.

Sponsoreret indhold