Fanny Fandango: Bornedal snød seerne under EchoPrisen
Gi’ den lige op for Lauraaa!
Sådan gjaldede formidable Fanny Leander Bornedal, 22, ud over K.B. Hallen, da den spritnye vært fik lokket 23-årige Laura på scenen midt i showet.
Her skulle den “helt almindelige dansker” hylde sit største idol, sangfænomenet Jada.
Men mens hele Danmark under showet må have troet, de så en komplet surprise, kan SE og HØR nu afsløre, at sandheden er en anden.

Lindell imponerede med flotte strofer direkte fra publikumsmængden, mens Fanny Bornedal i øvrigt fastholdt, at det var veninderne, der havde sladret til produktionen om hendes kunnen, samt hendes rolle i et Jada-coverband på amatørplan.
Men den unge kvinde var slet ikke færdig med at teste sit mod...
Jada-superfanen blev slæbt på scenen og agerede totalt overrasket – ikke desto mindre har hun før stået på en lige så stor scene.


I fjor opnåede omtalte Laura Lindell fra Valsømagle således en flot andenplads i Dansk Melodi Grand Prix som sanger i trioen Confessions med nummeret “Hallelujah”.
Dermed strøg hun lige akkurat ikke med til Eurovision i italienske Torino.
Til gengæld kunne yderst velsyngende – men knap så sceneuvante – Laura forleden nyde sin duet med selveste Jada, mens Echo-showet lod som om, alt var tilfældigt.