Esben Dalgaard knækkede sammen i ”Shaolin”: Børnene er mit ømmeste punkt
Da snakken falder på Esben Dalgaards to piger, må skuespilleren tørre øjnene, mens stemmen knækker over. Følelserne sidder helt udenpå tøjet af den 47-årige skuespiller, da han i TV 2’s ”Shaolin” taler med det at have dybe samtaler med sine børn.
Dem har han nemlig haft mange af med sine to døtre, siden han blev ramt af uhelbredelig kræft for knap tre år siden.
– Børn er jo altid ens smertens punkt, det er de i hvert fald for mig. Det er de, både fordi jeg er syg, men selv om man er rask, er ens børn altid dem, vi gerne vil beskytte og passe på, og så snart der er noget omkring dem, så boner min følsomhed helt ud, siger Esben Dalgaard til SE og HØR.
Det der gør det sværest for ham at være syg, er uden tvivl at tænke på hans børn.
– Hvis jeg tænker, at de får en sorg over noget, som jeg tilføjer dem, så synes jeg, det gør ondt, forklarer Esben.
For selv om det er ham, der er syg, er han ikke i tvivl om, at situationen ofte er langt hårdere for både hans kone og døtre.
– De har jo ikke bedt om det her. Det har jeg selvfølgelig heller ikke, men på en eller anden måde er det mig, der tilføjer vores familie den her problematik, og det er især overfor børnene, at jeg bliver ked af det.
Det ser godt ud
Esbens kræft er uhelbredelig, men den bliver lige nu holdt i skak af behandling, og det betyder, at han egentlig lever et ret almindeligt liv. Han bliver behandlet med immunterapi, og hver tredje måned går han til kontrol.
– Det ser godt ud. Jeg har det skide godt, og mine tal er virkelig fine nu, lyder den optimistiske melding fra skuespilleren.
Da Esben fik beskeden om sygdommen i 2021, græd han med sin kone og sine børn i to uger. Men derefter tog de en beslutning om, at det ikke måtte overskygge glæderne i deres liv.
Reder seng hver morgen
I ”Shaolin” lærte Esben Dalgaard fik Esben nye vaner, som nok glæder hans kone, Charlotte.
– Det er en helt banal ting, som at jeg reder sengen hver morgen. Jeg tror faktisk godt, at min kone kunne finde på at kalde mig et rodehoved, men jeg har bare haft den der kalkule om, at jeg alligevel skulle ind i den seng igen om nogle timer, så hvorfor skulle jeg så stå og redde den? Men for mig er det blevet en måde at sige: ”Bare gør det.”. Jeg kan mærke at den rutine gør noget godt, erkender han.
– Det må aldrig høres, som om det er en flugt fra virkeligheden og det svære. Det er ikke fordi jeg ikke vil stå ved mine følelser. Det er mere for at finde det rigtige niveau, så det ikke er problemerne, der fylder 90 procent af tiden, siger han.