Streaming18. juni 2024

Endelig bekræftet: ”Landmand søger kærlighed” vender tilbage denne dag

Det populære datingprogram ”Landmand søger kærlighed” toner endnu en gang frem på skærmen i begyndelsen af august
BLU Production. Landmand søger kærlighed. Sæson 11. Speeddate hos Svend.
Lene Beier er klar til endnu en sæson af "Landmand søger kærlighed".
 Foto: Anders Brohus/TV 2

Følger du også spændt med, når håbefulde landmænd – og kvinder – jagter den helt store kærlighed i bedste sendetid? Ja, så er der ganske godt nyt!

For om ikke så længe blænder TV 2 op for en ny sæson af det populære ”Landmand søger kærlighed”.

Helt præcist får den nye sæson – den 11. sæson – premiere på TV 2 tirsdag den 6. august klokken 20.00. Og det bliver – vanen tro – den sympatiske tv-vært Lene Beier, der skal hjælpe de kærlighedshungrende landmænd med at finde den helt rigtige til at dele landmandslivet med.

I den nye sæson jagter tre kvinder og tre mænd den eneste ene – og mange ”Landmand søger kærlighed”-fans vil formentlig kunne genkende én af deltagerne.

I den nye sæson medvirker således Svend, der også ledte efter kærligheden i programmets sæson syv. Her fandt han kærligheden i ukrainske Maryna Varkholiak, men forholdet holdt ikke – og nu leder Svend altså igen efter kærligheden i bedste sendetid.

De seks nye deltagere er mellem 21 og 53 år – og har altså alle dét til fælles, at de leder efter den eneste ene. Du kan møde de seks deltagere herunder - og så ellers se med, når den nye sæson får premiere 6. august.

"Landmand søger kærlighed": Her er de seks deltagere

Sponsoreret indhold