
Elsker du også "Bridgerton"? Så længe skal du vente på sæson fire
LÆS OGSÅ: Nicola Coughlan insisterede på DEN nøgenscene i ny sæson af "Bridgerton"
Det er kun få dage siden, at den sidste del af "Bridgerton" sæson tre landede på Netflix, og millioner af seere har allerede slugt de nye afsnit.
Men hvis du er en af dem, der allerede har gennemført de nye "Bridgerton"-afsnit, så skal du altså i gang med at finde en ny serie, du kan kaste din kærlighed over.
Seriens fjerde sæson er nemlig ikke ligefrem ved at være færdig. Det afslører "Bridgerton"-showrunneren Jess Brownell.
- Jeg er virkelig spændt på det, vi skriver. Vi er ved at afslutte forfatterrummet for sæsonen med manuskripterne. Og jeg føler, det er noget af mit bedste arbejde og mit forfatterteams bedste arbejde.

- Vi har virkelig fået vores samarbejde til at fungere, og vi kører på alle cylindre, så jeg kan ikke vente til, at fansene ser, hvad vi har, siger Jess Brownell til The Hollywoord Reporter og fortsætter:
- Vi arbejder på at prøve at udgive sæsonerne hurtigere, men det tager otte måneder at filme, og så skal de redigeres, og derefter skal de dubbes til alle sprog. Det tager også meget lang tid at skrive, så vi er på en slags toårsplan. Vi prøver at fremskynde det, men det er et sted deromkring.
Med lidt hurtig hovedregning betyder det, at "Bridgerton"-fans kan forvente en ny sæson i løbet af 2026.
Fans bliver glade
Hvem den nye sæson skal handle om, vides dog ikke endnu, men Jess vil gerne afsløre, at mange fans vil blive "meget, meget glade" for den beslutning, som seriens manuskriptforfattere har taget.,

I den seneste sæson følger vi Colin Bridgerton og Penelope Featherington, der forelsker sig i hinanden efter at have været venner i årevis.
"Bridgerton" blev kort tid efter premieren i december 2020 en af de mest sete Netflix-serier nogensinde.
"Bridgerton" kan streames på Netflix.
Se traileren til tredje sæson af "Bridgerton" øverst i artiklen.
