Streaming6. september 2022

Elon Musk raser over ny "Ringenes herre"-serie: - Tolkien vender sig i sin grav!

Tesla-bossen er absolut ikke fan af den nye Prime Video-serie "Ringenes herre: Magtringene", og han deler nu sin helt ærlige mening på Twitter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Elon Musk er ikke begejstret for Prime Video-serien "Ringenes herre: Magtringene".
 Video: Prime Video

SpaceX-grundlæggeren, Elon Musk, og Amazon-bossen, Jeff Bezos, har aldrig just været de bedste venner, og forholdet bliver nok ikke bedre efter det her.

Den 51-årige Tesla-chef og dank meme-entusiast har nemlig set den nye Amazon Prime Video-serie "Ringenes herre: Magtringene".

Og Musk er ikke begejstret!

- Tolkien (J.R.R. Tolkien, forfatteren bag "Ringenes Herre"-universet, red.) vender sig i sin grav, skriver Elon Musk på Twitter.

Serien, der har kostet Amazon et vanvidsbeløb at lave, og som allerede har fået godkendt hele fem sæsoner, havde premiere i sidste uge, og har fået en blandet modtagelse. Og nu en meget lunken en af slagsen fra Musk.

Elon Musk er ikke begejstret for den nye "Ringenes herre"-serie.
Elon Musk er ikke begejstret for den nye "Ringenes herre"-serie.
 Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

- Næsten alle de mandlige karakterer indtil videre er kujoner, fjolser eller begge dele. Det er kun Galadriel, som er modig, klog og sød, skriver han.

Til trods for kritikken af serien så har Prime Video alligevel haft god grund til at fejre den store premiere.

De første to afsnit, der landede på streamingtjenesten 2. september, blev ifølge Amazon streamet mere end 25 millioner gange i løbet af de første 24 timer. Det er en seerrekord for Prime Video.

- Det er på sin vis passende, at Tolkiens fortællinger, som er blandt de mest populære nogensinde, og dem, som mange regner for den rigtige oprindelse til fantasy-genren, har ført os til dette stolte øjeblik, lød det fra Jennifer Salke, direktør for Amazons produktionsselskab, Amazon Studios, efter de fantastiske seertal landede.

Jeff Bezos, indehaver af Amazon og Prime Video, er selv fan af Tolkien.
Jeff Bezos, indehaver af Amazon og Prime Video, er selv fan af Tolkien.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix/Prime Video

Fuck det ikke op

Jeff Bezos har selv udtalt til Variety, at han er stor fan af Tolkien og af "Ringenes herre", og at han derfor har haft en personlig aktie med i udviklingen af serien.

- Min bedstefar var den, der introducerede mig for Tolkien. Jeg forelsket med det samme, jeg var nok 13 eller 14 år. (...) Mine børn er også blevet Tolkien-fans. Faktisk tror jeg, at en af mine drenge nærmer sig et niveau af Tolkien-forsker.

- Og efter Amazon blev involveret i det her projekt, kom min søn hen til mig en dag, kiggede mig meget oprigtigt i øjnene og sagde: 'Far, vær sød ikke at fucke det her op'.

"Ringenes herre: Magtringene" kan streames på Prime Video.

Se traileren til "Ringenes herre: Magtringene" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold