Ekspert Florence McLean har set "Den sorte svane": Sådan er økonomisk kriminelle

I over 10 år arbejdede hun for de mest berygtede og hårdkogte kriminelle i Danmark. De døbte hende isdronningen, for med kynisk og koldt sind både rådgav og hjalp hun alt fra rockere og advokater til bandemedlemmer og boligspekulanter med at snyde systemet.

Nu toner den dansk-bosniske erhvervsjurist Amira Smajic dog frem i en noget anden – men mindst lige så farlig – rolle. I TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane” afslører hun uden at blinke, hvordan de kriminelle – i tæt samarbejde med respekterede advokater – har hvidvasket millioner af kroner.

Men hvem er man som person, når man uden tøven – og uden frygt i øjnene – tør leve et sådant liv i adskillige år?

Ifølge Florence McLean – der er én af landets førende eksperter inden for psykologisk profilering af gerningsmænd – skal man være en vanvittig menneskekender og en god manipulator – og så skal helst ikke eje for megen skyldfølelse eller medfølelse.

Florence McLean, der blandt andet er forfatter til bogen ”Ondskabens psykologi", har set den eksplosive dokumentar, men understreger overfor SE og HØR, at hun ikke kan udtale sig konkret om Amira Smajic – eller de andre nøglepersoner – i dokumentaren.

Florence McLean kan dog godt komme med en generel beskrivelse af, hvad der kendetegner økonomisk kriminelle – og ikke mindst hvad der driver dem.

– Der er ingen tvivl om, at mange kriminelle ikke ejer skyldfølelse eller skam. I stedet er de virkelig gode til at manipulere folk, siger Florence McLean til SE og HØR.

I TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane” fortæller Amira Smajic, at hun som barn måtte flygte fra krigen – og at hun allerede som ung blev dygtig til at lyve for på den måde at passe ind med sine danske skolekammerater. Til SE og HØR bekræfter Florence McLean, at en vanskelig barndom kan være udslagsgivende for, at nogle senere bliver kriminelle.

– Men det er vigtigt at sige, at mange, der har oplevet grusomme ting, aldrig bliver kriminelle. Men der er ingen tvivl om, at hvis et barn vokser op i et miljø, hvor det bliver nødsaget til at manipulere, så er det den måde, barnet lærer at være i verden på. Og disse børn kan som voksne have lettere ved at passe ind i den manipulerende og kriminelle verden, fordi de har skill-sættet, siger Florence McLean til SE og HØR.

For mange kriminelle begynder lovovertrædelserne i det små. En ulovlig bankoverførsel bliver til flere – og større. Den økonomisk kriminelle tjener indledningsvis et par håndører, der med tiden bliver til flere og flere. Og netop penge er livsvigtig i denne sammenhæng:

– Det er nærmest umuligt at eksistere i samfundet i dag uden penge. Nogle kriminelle ender også med at få oparbejdet et liv og en livsstil, hvor de har brug for mange penge – og det er deres bevæggrunde til at fortsætte, forklarer Florence McLean.

De kriminelle mener på samme tid, at deres lovbrud kan retfærdiggøres – for der er jo ingen, der er kommet til skade, forklarer Florence McLean:

– Ofrene har i gåseøjne ikke et ansigt. Nogle økonomisk kriminelle vil påstå, der ikke er ofre i det her, for ingen kommer jo til skade. De ser med andre ord ikke hele billedet. Du hører også pædofile sige, at de ikke har gjort noget galt, for de har jo kun set et billede af misbrugte børn – og ikke selv begået overgrebet, forklarer psykologen.

En anden drivkraft er lysten til at få – og opretholde – en form for magt:

– Penge er magt, og den følelse af at kunne styre andre – det puster deres selv op, forklarer Florence McLean.

I TV 2-programmet bekræfter Amira Smajic da også, at magt og penge har været nøgleordet for både hende og de andre.

I TV 2-dokumentaren følger seerne på nærmeste hold, hvordan Amira Smajic på rolig vis inviterer toprockere og andre kriminelle ind på sit kontor. På intet tidspunkt lader den 36-årige erhvervsjurist til at blive hylet ud af den. Heller ikke da Fasar med knyttet hånd truer med at ”knuse hende”.

Florence McLean kan ikke tale om den konkrete dokumentar eller episode, men forklarer, at man skal have helt særlige færdigheder, hvis man skal kunne færdes i kriminelle miljøer uden at bryde sammen til sidst:

– Det handler om, at man ikke må lade paraderne falde. Skal du være en god kriminel og manipulator, skal du være god til at se det andet menneske og vide, hvordan det andet menneske vil reagere.

– Man er nødt til at vide, hvad der hele tiden foregår. Det er lidt som et spil skak. Man skal hele tiden vide, hvad næste træk hos den anden bliver. Og hvis man bliver presset, skal man være iskold – og hurtig kunne få situationen afbøjet. Man skal vise, at man er loyal og til at stole på. På den måde er det hele et kæmpe skuespil, fortæller Florence McLean.

Skuespillet har dog også en bagside – og det er den, der i sidste ende kan gøre det yderst svært for kriminelle at være i den verden, de både er drevet af og på mange måder blevet afhængige af:

– Før eller siden bliver de paranoide. Ikke i klinisk forstand. Men når man lever af at stikke hinanden eller ser andre blive stukket, ender man selv med at blive paranoid. De kriminelle aner ikke, om det vil ramme dem og i så fald hvornår. De går med en konstant angst for at blive opdaget, og det er hårdt. Det betyder, at deres nervesystem hele tiden er på arbejde, siger Florence McLean.

Hun understreger dog på samme tid, at deres nervesystem er af en særlig kaliber.

- Deres nervesystem er ikke i spil på samme måde som hos dem, der har empati, skyld og skam. De kan bedre håndtere det. Men når de pludselig afreagerer, så har de gemt på det længe. og så kan man se voldsomme handlinger.

I TV 2-dokumentaren fortæller Amira Smajic, at hun nu står frem for at bryde med sin kriminelle fortid. Det er hendes eneste vej ud, fortæller hun.

Og netop dét at slippe fri af en kriminel fortid er svær, fortæller Florence McLean til SE og HØR.

Det skyldes flere aspekter, tilføjer psykologen:

– Nogle kan have svært ved at stoppe, fordi de har oparbejdet den magtfølelse og en helt særlig position, og det er noget, som nogle bliver afhængig af det. Nogle har svært ved at gå, fordi den kriminelle verden holder fast i dem. Og for andre har de levet kriminelt næsten hele livet, og så det svært at gå tilbage, forklarer hun.

– Er du gået over stregen én gang, er det svært at gå tilbage, siger Florence McLean.

Den lovlydige verden kan også blive en udfordring for den kriminelle, der ønsker at bryde sine vaner:

– Mange kriminelle vil også blive afvist af folk, fordi de har trådt skævt eller fordi de har en anden personlighedstype. Hvis de er hårdt styrende og meget dominant, er der ikke mange, der gider dem. Derfor kan de få svært ved at skabe gode og naturlige relationer til gode mennesker, siger Florence McLean.

Derfor er det vigtigt at hjælpe kriminelle så tidligt som muligt, lyder det slutteligt fra psykologen:

– Man skal have fat i dem tidligt – som unge – for at lære dem nye strategier.