
Efter 16 år: Mike Myers, Eddie Murphy og Cameron Diaz er sammen igen

LÆS OGSÅ: Ender tilbage som Axel Foley i ”Frækkere end politiet tillader”
Når filmen udkommer, vil det være 16 år siden, de sidst satte sig foran en mikrofon og lagde stemmer til Shrek, prinsesse Fiona og æslet med det fængende navn "Donkey".
Men den er god nok, skriver flere amerikanske underholdningsmedier.
Når 5. udgave af "Skreh" kommer i biografen 1. juni 2026, så bliver det Mike Myers, Cameron Diaz og Eddie Murphy, som igen har hovedrollerne.

Produktionen er netop gået i gang, men det er uvist, hvilken retning historien tager denne gang.
På engelsk har filmen fået titlen ""Not too Far, Far Away...", der så ikke afslører ret meget.

Den første film kom i biograferne - og blev en kæmpe succes - tilbage i 2001. Filmen vandt ganske fortjent en Oscar for bedste tegnefilm.
Kontant kunne filmselskabet DreamWorks i den grad mærke det - den første Shrek-film tjente nemlig over tre milliarder kroner ind.
I 2004, 2007 og 2010 fulgte de tre efterfølgende film så.
Antonio Banderas har i øvrigt lagt stemme til to spin-offs, "Puss In Boots" (Den bestøvlede kat) og "Puss In Boots: The Last Wish" (Den bestøvlede kat og ønskestjernen).
Det er uvist, om han er tilbage i den kommende film. Der er angiveligt planer om en spin-off film til æslet, som Eddie Murphy lægger stemme til.