Streaming28. januar 2024

Dumt eller klogt? Austin Butler droppede Tom Cruise til fordel for Tarantino

Hvis man drømmer om at blive en stor hollywoodstjerne, hvordan vælger man så mellem en Tom Cruise-film eller en Tarantino-film?
Austin Butler måtte sige pænt nej tak til ingen ringere end Tom Cruise.
Austin Butler måtte sige pænt nej tak til ingen ringere end Tom Cruise.
 Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Austin Butler dropper kæresten Kaia Gerber: Tog en anden med til Oscar 2023

Før Austin Butler havde kæmpe succes med Baz Luhrmann-filmen "Elvis", stod han over for et af de helt store og svære valg.

Både Tom Cruise og stjerneinstruktøren Quentin Tarantino ville nemlig gerne have fingrene i den tidligere "Ruby & the Rockits"-skuespiller, og hvad filan gør man så?

- Jeg endte med at skulle vælge mellem at gå til test på "Top Gun: Maverick" eller sige ja til Quentin Tarantino, siger Austin Butler i "Happy Sad Confused"-podcasten.

Butler var nemlig blevet tilbudt en rolle i filmen "Once Upon a Time... in Hollywood", og det havde altid været en stor drøm for det unge stjerneskud at spille med en Tarantino-film.

Austin Butler i Tarantino-filmen "Once Upon a Time in... Hollywood".
Austin Butler i Tarantino-filmen "Once Upon a Time in... Hollywood".
 Foto: Sony Pictures

Det skulle en potentiel Tom Cruise-banger ikke stå i vejen for.

- Jeg havde allerede mødt [Tarantino], så det gjorde jeg, siger Austin Butler om beslutningen, der ledte til rollen som Charles Manson-kultmedlemmet Charles Watson.

Og det var i den grad den rigtige beslutning. Denise Chamain, der var caster på "Top Gun: Maverick" har nemlig senere udtalt, at holdet bag filmen følte, at Butler var for ung til rollen som Rooster, der som bekendt endte med at gå til Miles Teller. Det skriver Variety.

- I sidste ende blev hans audition vist til Tom og alle filmskaberne. De var enige om, at han havde noget og var glade for at kende ham, men de mente, han var for ung.

"Once Upon a Time... In Hollywood" blev en massic succes og blev nomineret til intet mindre end ti Oscars i 2020. Den ene af filmens stjerner, Brad Pitt, gik hjem med prisen for bedste mandlige birolle.

Austin Butler er lige nu aktuel i Apple TV+-serien "Masters of Air".

Som en del af USA's luftvåbens 100. bombegruppe, som blev kaldt "Bloody Hundredth", fører Butlers karakter en gruppe af elite soldater gennem adskillige "farlige bombetogter over Nazi-Tyskland", mens de står over for "frysende forhold, mangel på ilt og den rene skræk ved kamp ført i 25.000 fods højde," lyder det i den officielle beskrivelse serien.

"Masters of Air" kan streames på Apple TV+.

Sponsoreret indhold