Streaming27. februar 2024

DR med stor ændring i ”Alene i vildmarken”: Deltagere må jage i kold, finsk natur

Syv nye deltagere skal i den nye sæson af ”Alene i Vildmarken”, men som noget nyt har alle et særligt speciale
De syv deltagere til den koldeste og hårdeste sæson af "Alene i Vildmarken."
De syv deltagere til den koldeste og hårdeste sæson af "Alene i Vildmarken."
 Foto: Anders Birch/DR.

– De syv specialister får testet deres skills og overlevelsesevner i, hvad der bliver programmets hårdeste og koldeste sæson.

Meddelelsen fra DR er klar, når koncernen skal forklare, hvad seerne kan forvente af den ottende sæson af overlevelsesprogrammet ”Alene i Vildmarken”. Det bliver benhårdt.

DR har nemlig valgt at rykke lokationen fra Norge til Finland i årets program, og det giver en hidtil uset kulde for de syv deltagere, der skal overleve i naturen.

Modsat tidligere er det ikke hr. og fru. Hvem som helst, som DR har udset sig som deltagere.

I stedet har hver deltager en specialitet, som skal hjælpe vedkommende med at overleve.

– Fra erfarne lystfiskere med erfaring fra Grønland og Norden, jægere med bue og pil, til bushcraftere, outdoor-håndværkere og vildmarkseventyrer, skriver DR.

Som noget nyt får deltagerne lov til at vælge tre særlige genstande, som passer til deres speciale.

Her kan bue og pil med rette pakkes med, for modsat i Norge er det tilladt at jage på den nye lokation i finske Lapland. Dog må man kun nedlægge bestemte dyrearter.

"Alene i Vildmarken" sæson otte har premiere torsdag den 7. marts.

Mød de syv deltagere i galleriet herunder.

Alle deltagere i "Alene i Vildmarken" sæson 8

Sponsoreret indhold