Annonce
Streaming6 timer siden

DR løfter endelig sløret: Her foregår ny sæson af ”Hotel Romantik”

Den kommende sæson af seniordating-programmet rykker sydpå, når 20 ældre singler skal forsøge at finde kærligheden
Joakim Ingversen og Sofie Linde er igen værter på "Hotel Romantik", hvis anden sæson har premiere til april.
Joakim Ingversen og Sofie Linde er igen værter på "Hotel Romantik", hvis anden sæson har premiere til april.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Liselotte fra ”Hotel Romantik” er særdeles kryptisk: Har hun fundet kærligheden?

Det var en af DR’s største seersucceser i år, da statsradiofonien i otte programmer sendte 20 singler godt oppe i årene til Schweiz for at finde kærligheden.

”Hotel Romantik” blev rost for både at være ærligt, nærværende og ægte tv, som mange havde savnet, og gudskelov for fans af programmet, er der allerede optaget en ny sæson.

Her har DR imidlertid valgt at sige farvel til alpehytter og chokolade, for de 20 nye singler har i stedet været en tur på Mallorca for at date.

Det fremgår af DR’s halvårskatalog over kommende programmer.

- Allerede fra første øjeblik sitrer luften af forventninger, når de håbefulde seniorer indlogerer sig på Hotel Romantik – denne gang på Mallorca.

Annonce

- Rejsen handler ikke kun en jagt på kærlighed, men bliver også en søgen efter svar på, hvordan livets sidste 20 procent skal leves. Hvad vil de stå op til, hvem vil de stå sammen med – og hvilken fremtid tør de drømme om, skriver DR om den nye sæson.

Det er også Sofie Linde og Joakim Ingversen der på Mallorca agerer værter, ganske som i Schweiz.

Interessen for at være deltager i sæson to har været stor, og ifølge DR-redaktør Jan Lagermand Lundme væltede det ind med ansøgninger, da man åbnede for casting.

Annonce

Det kan ikke for alvor undrer, når man tager i betragtning, at knap 900.000 danskere så med, da sidste program i sæson et blev sendt.

Der er premiere på sæson to af ”Hotel Romantik” 18. april.

Annonce

Sponsoreret indhold