Streaming17. august 2023

Det så du ikke på tv: "Landmand søger kærlighed"-deltager smidt ud af TV 2

”Landmand søger kærlighed”-Linea havde egentlig udpeget sig fem fyre i datingprogrammet. Men på mystisk vis har TV 2 valgt at klippe den femte mand ud
Linea havde egentlig fundet fem bejlere, men af mystiske årsager blev den femte fyr klippet helt ud. 
Linea havde egentlig fundet fem bejlere, men af mystiske årsager blev den femte fyr klippet helt ud.
 Foto: Anders Brohus/TV 2

Hun fik 40 breve og inviterede fem fyre på speeddate. Men i ”Landmand søger kærlighed” møder seerne kun fire fyre hos den hesteglade Linea Pedersen fra Sjælland.

For TV 2 har valgt at klippe den femte fyr helt ud af programmet.

Hvorfor er dog noget af et mysterium, for ingen vil rigtig sige noget.

Til SE og HØR vil Linea helst ikke sige for meget om hendes femte date.

– Den femte bejler var ikke den rette til at være med i et tv-program. Jeg kan ikke sige mere end det, lyder det kortfattet fra Linea.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-17/99b308d2-f94e-42fc-bbea-8e3f31a4a350.jpg
Linea sammen de med tre mænd, hun inviterede med hjem: Christian, Dennis og Jens.
 Foto: Anders Brohus/TV 2

Hun vil dog gerne fortælle, hvordan det var at have de resterende fyre – Christian, Dennis og Jens – boende:

– Det gik faktisk rigtig godt og var meget hyggeligt og sjovere, end jeg havde turde håbe på. de var gode til at føle sig hjemme, så det var meget naturligt at have dem boende her, siger Linea til SE og HØR.

Heller ikke TV 2 vil afsløre, hvad der fik det populære datingprogram til at skrotte én af deltagerne. Til SE og HØR bekræfter man blot, at det er korrekt, at én af Lines dates er blevet klippet helt ud.

Sponsoreret indhold