“De umyndige” følger 13-årige Luna og andre børn på krisecenteret Joannahuset: De kæmper for at blive anbragt
Der er ét sted i Danmark, børn kan komme til, hvis de har ingen andre steder at være. Danmarks eneste krisecenter hedder Joannahuset og ligger på Christianshavn. Her kan børn og unge komme, når de ikke kan være derhjemme.
Dokumentaren “De umyndige” har fulgt en række af husets brugere i en tid, hvor de kæmper for at komme væk fra deres familie i håbet om at blive anbragt.
Det er børn, der kæmper med misbrug, kommunen, hjemløshed og deres egne familier. Og som en sidste udvej finder de hen Joannahuset og stifteren Jette Wilhelmsen samt de andre pædagoger, der forsøger at hjælpe børnene til et bedre liv, hvor de kan få et trygt hjem.
Når forældrene slår
Dokumentaren følger blandt andet 16-årige Ariz, der fortæller, han er løbet hjemmefra for at komme væk fra fysisk og psykisk vold. Som mange af de andre børn på stedet drømmer han om at blive anbragt.
Det startede, da han var omkring fire år gammel, da hans far begyndte at slå. Han beretter også, hvordan moren tog ham og hans søster væk fra faren, men senere begyndte hun også at være voldelig, og nu prøver han at skabe sig et liv for sig selv.
Produktionen har henvendt sig til Ariz forklaringer omkring vold i hjemmet. Jeg har aldrig slået Ariz. Jeg er ked af, at han ikke stoler på mig, fortæller hans mor.
Ariz’ far har ikke ønsket at udtale sig.
Når drømmen er anbringelse
13-årige Lunas store drøm er at blive anbragt, ligesom hendes storesøster blev, da de var børn.
Selv om Luna fortæller, at hun ikke føler sig tryg nogle steder og ikke mener, hendes far kan tage vare på et barn, synes hendes sagsbehandler ikke, der er nogen grund til anbringelse.
Samtidig prøver pædagoger at hjælpe Luna med den langsommelige proces, det kan være at snakke med ankestyrelsen og søge aktindsigt i sin sag, mens spørgsmålet om, hvem der sørger for, at Luna har tag over hovedet, bliver mere presserende.
Når man næsten er voksen
Kayla er på grænsen til at blive voksen, men i hendes barndom har ingen voksne passet på Kayla. Før hun kommer til Joannahuset har hun i fem måneder boet på gaden og har sovet i opgange, på legepladser, foran Fisketorvet og i parkeringskælderen i Københavns Lufthavn.
Hjemme bed Kaylas forældre er der ikke ro på. Hendes mor kæmper med psykisk sygdom, og hendes mor og far har en intern kamp, hvor Kayla står i midten.
– Det er samme rutine hver gang, og jeg står i midten hver gang, for det eneste våben, de har mod hinanden, er mig.
Kayla kæmper for ikke at blive svigtet af systemet, som hendes forældre har svigtet hende, mens pædagoger hjælper hende med at finde vej ind til voksenlivet og Kayla kan være en storesøster for andre børn på krisecenteret.
Når misbruget spænder ben
Det sidste barn, man følger 15-årige Laura, der er hjemløs og folkeskoleelev. Hun har en mentorfamilie, hvor hun kan overnatte, men når hun har et aktivt misbrug, vil de ikke have hende sovende.
Eksperter vurderer, at hun længe har haft akutte belastningsskader og flere kontakter til psykiatrisk skadestue, da hun kæmper med aktuelle selvmordstanker, når hun tænker på, hvad der ville ske, hvis hun skulle hjem og bo hos sin mor, hvor hun ikke kan få den hjælp, hun mener, hun har brug for.
Laura kæmper for et bedre liv, mens hendes sagsbehandler ikke ved, hvor Laura skal være, andre steder end hos sin mor, som Laura er flygtet fra i så lang tid.
Du kan se børnenes kamp for at få et nogenlunde normalt liv på krisecenteret på torsdag klokken 22.35 på Tv2 eller fra torsdag morgen på Tv2 Play.