Streaming29. marts 2023

Camilla Weidinger fik drøm opfyldt: Er med i "Hammerslag"

Egendomsmægleren fra Aabybro måtte droppe ferien, men endte med at få drøm opfyldt
Nu er den nye sæson af "Hammerslag" klar, og det er med nye eksperter! 
Nu er den nye sæson af "Hammerslag" klar, og det er med nye eksperter!
 Foto: DR

Det er ikke alle ejendomsmæglere forundt at være med i det populære DR-program "Hammerslag".

Tirsdag havde programmet premiere på en ny sæson, og det var med nye ansigter som eksperter.

Et af dem er 27-årige Camilla Weidinger, der i programmet tørner ud som ekspert med holdkammeraten Jacob Carlsson.

Og det er lidt af en drøm, der er gået i opfyldelse for Camilla Weidinger.

- Jeg har altid set Hammerslag, og det har altid været min helt store drøm at få muligheden for at være med i det, siger 27-årige Camilla Weidinger til Nordjyske.

Den unge ejendomsmægler blev i efteråret kaldt til casting efter at have søgt om deltagelse.

Det kom en smule ubelejligt, da hun på det tidspunkt var på ferie i Spanien i familien.

Det skulle dog ikke afholde hende fra at udleve sin drøm.

- Jeg besluttede mig for at rejse hjem fra Spanien for at være med. Efter castingen rejste jeg ned til familien i Spanien igen, og det indikerer meget godt, hvor meget jeg bare gerne vil det her, siger hun.

Efter en halv times casting havde hun overbevist casterne, og hun blev dermed en del af ekspertholdet i den nye sæson.

"Hammerslag" kan ses på DR1 fra klokken 20.00 den 11. april eller på DR TV.

Sponsoreret indhold