Anna Caroline skrev bekymrende brev i "Alene i vildmarken" og blev sendt hjem: Der var ingen tvivl
Rutinemæssigt afleverede Anna Caroline sine optagelser til produktionen bag programmet "Alene i vildmarken", men de bekymrende miner viste sig straks.
Holdet, der ellers lige havde sagt farvel til Anna Caroline, følte sig nødsaget til at vende om.
På en konvolut med SD-kort fra hendes kameraer havde Anna Caroline skrevet en besked til sine nærmeste, som hun læste op i programmet, der blev vist torsdag aften på DR.
"Kære alle dem jeg elsker og dem som elsker mig, så kom min tid. Nu er jeg død, og det kan jeg godt forstå, at I sørger over, og det er også okay."
- Da vi læser brevet, bliver vores læge bekymret, og hvis lægen er det, er der ikke rigtig nogen tvivl for os, forklarer Anna Askov, der er redaktør på DR-programmet "Alene i vildmarken", til SE og HØR.
- Så er det lægens kald, hvad der så skal ske, og der arbejder vi med “better safe than sorry” i den situation.
Anna Caroline blev straks hentet hjem og hendes tid i alene i den nordnorske vildmark sluttede.
For selv om vi som seere var med i hele Anna Carolines ræsonnement bag nekrologen, så var situationen en helt anden for produktionen bag. De var nemlig fuldstændig uvidende om, hvad hendes mening var med brevet på daværende tidspunkt.
- Vores kontakt med dem er minimal. Vi har de her ugentlige lægebesøg for at tjekke deres vægt, helbred og mentale tilstand, og så har de en GPS-tracker, hvor de kan sende en kort besked til produktionen, om hvordan de har det. Men der er ikke en kommunikationsvej på den måde, så vi ved jo ikke så meget om, hvad der foregår derude, siger hun.
I Anna Carolines optagelser afslører hun dog, efter hun har læst brevet op, at der ikke er grund til bekymring.
- Jeg elsker mit liv, og jeg håber, at jeg får lov til at blive en gammel gammel dame. Jeg er ikke selvmordstruet, jeg har ikke lyst til at dø. Jeg har ikke tænkt mig at dø lige foreløbig. Jeg vil gøre mit bedste for ikke at dø, understregede hun.
Selv er Anna Caroline bevidst om, hvor voldsomt, det har virket at læse hendes nekrolog.
- Det er en spøjs situation, men jeg kan godt forstå dem. Jeg kunne selvfølgelig godt have ønsket, at de slet ikke havde set den konvolut, eller at de bare havde nået at se de optagelser, hvor jeg forklarer, hvorfor jeg tænker så meget over døden, men jeg er ikke bitter, siger hun til DR.