Anders og Emilie om lille Oscar: - Han er en nem dreng

LÆS OGSÅ: Jonas fra "Kærlighed hvor kragerne vender" viser kæresten frem

Det er præcis to år siden deres første møde i TV2-hittet "Kærlighed hvor kragerne vender", da SE og HØR besøger Anders Ingwersen, 34, og Emilie Lindevang, 29, i hjemmet ved Faaborg på Sydfyn.

Meget er sket på de to år – parret faldt pladask for hinanden i programmet, Emilie flyttede ind hos Anders, og i slutningen af maj blev de forældre for første gang, da sønnen Oscar kom til verden.

- Det har været mega dejligt. Vi har glædet os. Vi har begge vidst i mange år, at vi gerne ville have børn, så det var fantastisk, da han så kom, fortæller Emilie.

- Han er en nem dreng, lyder det fra Anders, og Emilie uddyber:

- Han græder kun, når han er sulten eller har det varmt. Han sover godt om natten, trives og er glad.

Oscars fødsel blev ikke, som Emilie havde håbet.

- Jeg tror, vi var i gang i 24 timer, inden det blev lidt mere dramatisk, siger hun om fødslen på Svendborg Sygehus.

Her fik parret pludselig at vide af jordemoderen, at sønnens puls var blevet meget lav.

- Og så lavede min mave en mærkelig form, fortæller Emilie.

- Den bulede ud, gik ind og gik ud igen, forklarer Anders.

- De tog nogle blodprøver og sagde: ”Det her er alvorligt, så du skal have kejsersnit nu!”, siger Emilie.

Hvordan var det at få den besked?

- Jeg var egentlig lidt ligeglad med, at jeg skulle have kejsersnit. Jeg var bare bange for, der var noget galt med Oscar – at vi ikke fik ham med hjem. Og du blev bange for, der skulle ske noget med mig, siger hun og ser på Anders, som fortæller, at lægerne ”talte lægesprog” med hinanden.

- Men i det lægesprog fik jeg hørt, at de var bange for, at Emilies livmoder var ved at briste, og så begyndte jeg jo også at blive bange for, at der skulle ske noget med Emilie, siger han.

Græd og var bange

- De var bange for, det var livstruende for en af os, forklarer Emilie, som blev kørt væk fra Anders.

- De forsøgte at forklare mig, hvad der skulle ske, og jeg lå bare og græd, for jeg var bange for, der skulle ske Oscar noget. Fra jeg blev kørt af sted, til Oscar var ude, gik der otte minutter – så det skulle gå rigtig stærkt, og Anders måtte ikke være med, fortæller hun.

- Jeg var presset og ked af det. Der kom nogle jordemødre ind og prøvede at tage sig af mig, men jeg sagde, jeg nok skulle klare mig. Men selvfølgelig havde jeg det ikke skidefedt, lyder det fra Anders.

Efter et kvarter fik han at vide, at baby var ude, og at både mor og barn havde det godt.

- Det gav lidt ro, siger Anders, som en halv time senere fik Oscar at se på billeder, som en jordemoder havde lånt hans telefon for at tage.

Efter en lille time fik han lov til at komme ind på stuen, hvor Emilie stadig sov, og hilse på sønnen. Kort tid efter vågnede hun.

- De kørte Oscar lidt tættere på, så Emilie kunne se ham, og vi græd og smilede og kiggede over på vores dreng.

Drømmer om fire børn

Selv om alt var fint med både Emilie og sønnen, måtte familien atter skilles, da Oscar skulle tjekkes efter på hospitalet i Odense, fordi der ikke er nogen børneafdeling i Svendborg.

- Jeg når lige at få ham op og ligge med ham i 10 minutter, inden han blev kørt afsted igen, siger Emilie og fortæller, at hun og Oscar blev kørt i hver sin ambulance, mens Anders kørte i deres bil til Odense.

Her fik de heldigvis hurtigt at vide, at der ikke var noget i vejen med Oscar, og efter tre dage kom familien hjem.

Til trods for den barske omgang er parret ikke i tvivl om, at de drømmer om en stor børneflok.

- Jeg vil gerne have fire, siger Emilie og smiler.

Den er Anders med på – men "jeg bliver jo ikke yngre", siger den 34-årige fynbo.

- Så der skal ikke gå mange år. Med cirka et par års mellemrum, drømmer han.

- De sagde på sygehuset, at der lige skal gå halvandet år, før man føder. Men jeg skal også lige være færdiguddannet, og vi skal lige nyde ham her, siger Emilie, der har et år tilbage af pædagogstudiet, og ser ned på Oscar.