Streaming28. maj 2025

Anders Breinholt erstatter Sofie Linde i specialudgave af ”LOL: Den der ler sidst”

Prime Video ryster posen til efteråret, hvor man både skifter vært og regler i deres populære program ”LOL”.
Anders Breinholt er vikarvært for Sofie Linde i "LOL: Den der ler sidst Halloween", der får premiere 31. oktober. 
Anders Breinholt er vikarvært for Sofie Linde i "LOL: Den der ler sidst Halloween", der får premiere 31. oktober.
 Foto: Prime Video

LÆS OGSÅ: Sofie Lindes nye fyr: - Byd velkommen til ...

Der bliver skruet op for uhyggen i den kommende sæson af Prime Videos succes ”LOL: Den der ler sidst”.

Specialudgaven, der får Anders Breinholt som vært, har Halloween-tema og derfor meget passende premiere 31. oktober.

Som noget nyt stiller otte komikere op parvis, hvor det før i tiden har været alle mod alle.

I programmet gælder det om at få sine modstandere til at grine uden selv at trække på smilebåndet.

- Hvis et teammedlem griner to gange, ryger begge ud - også selvom det var partneren, der fik teammedlemmet til at grine, skriver Prime Video og den nye præmis.

De medvirkende komikere vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

Tidligere har Martin Brygmann og Rasmus Botoft vundet programmet og pengepræmien på 100.000 kroner, der går til en valgfri velgørenhedsorganisation.

Sponsoreret indhold