Streaming4. august 2023

Alle teenagepiger i verden kan nu slappe af: "The Summer I Turned Pretty" fornyet med sæson 3

Den populære Prime Video-serie får sig endnu en sæson
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se traileren til sæson to af "The Summer I Turned Pretty" her.
 Video: Prime Video

LÆS OGSÅ: Store ændringer i ny sæson "Gift ved første blik": Tre nye eksperter

Det hele startede som en hyperpopulær ungdomsroman, og da historien om den unge Belly ramte streamingtjenesten Prime Video resulterede det i et jubelskrig blandt alverdens teenagerstreamere.

"The Summer I Turned Pretty" med Lola Tung i hovedrollen viste sig nemlig at være en massiv seersucces.

Faktisk er anden sæson af serien, der også har de unge stjerneskud Christopher Briney og Gavin Casalegno på rollelisten, vist sig at være en af de ti mest streamede serier på Prime Video - nogensinde.

Serien har desuden formået mere end at fordoble antallet af seere fra sæson et til sæson to.

Anmeldere af serien har heller ikke umiddelbart haft nej-hatten på, og begge tilgængelige sæsoner af "The Summer I Turned Pretty" har dermed nydt godt af adskillige kritikerroser.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-04/the-summer-.jpg
Den populære Prime Video-serie "The Summer I Turned Pretty" får sig endnu en sæson.
 Foto: Prime Video

- Godt skrevet og kærligt skuespillet, der er følsom over for de subtile, men uundgåelige skift i selvopfattelse, der følger med teenagealderen, lød det blandt andet fra The Hollywood Reporter sidste år.

Og nu kan en af topcheferne for Amazon og MGM Studios, der ejer Prime Video, bekræfte, at serien er blevet fornyet med en tredje sæson.

- Vi har været glade for at se den lidenskab, som fans har taget imod 'The Summer I Turned Pretty' med, siger Vernon Sanders og fortsætter:

- Denne charmerende og dybt hjertevarme serie har vist bredden i vores kundebase og appelleret til en ung og mangfoldig gruppe af seere.

Der er dog fortsat lange udsigter til, at optagelserne til sæson tre går i gang.

Hollywood er nemlig fortsat ramt af de omfattende strejker blandt branchens forfattere og skuespillere. Det vides derfor heller endnu ikke, hvornår vi kan forvente at kunne se de kommende afsnit af ungdomsserien.

De første to sæsoner af "The Summer I Turned Pretty" kan streames på Prime Video nu.

Se traileren til anden sæson af "The Summer I Turned Pretty" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold