Streaming19. juni 2022

15-årige "Flori" jagter pædofile på nettet

Roo Powel er mor til tre om dagen, men 15-årig lokkedue om aftenen, hvor hun er med til at fange pædofile på diverse chatfora
Kan du se, om dette er en kvinde på 38 eller en pige på 15 år?
Kan du se, om dette er en kvinde på 38 eller en pige på 15 år?
 Foto: Undercover Underage

– Han vil videochatte!

38-årige Roo Powell tonser op ad trappen til det æstetiske teenageværelse med dæmpet belysning. Men først skal hun lige iføres paryk og falske negle.

Hun skal nemlig ligne 15-årige Flori. En lokkedue, som hun og hendes team af medarbejdere har opfundet for at beskæftige og fange voksne, der udnytter og misbruger børn online.

Roo Powell har tre børn, men hver lørdag aften sidder hun på kontoret eller "teenageværelset" og chatter med pædofile på nettet. Det er den travleste dag på ugen.

Organisationen hedder SOSA og arbejder udelukkende for at forebygge børnemisbrug online. Alle oplysninger, som "Flori" får lokket ud af dem, de snakker med, giver de videre til politiet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Med hjælp fra sit team forvandler 38-årige Roo Powell sig til 15-årige Flori, når hun skal videochatte med pædofile
Med hjælp fra sit team forvandler 38-årige Roo Powell sig til 15-årige Flori, når hun skal videochatte med pædofile
 Foto: Undercover Underage

Til programmet "Undercover Underage" følger et tv-hold SOSA og Roo Powell, mens de chatter, researcher og kører ud til aftaler med mistænkte.

Der er "Duke", som er en lokal kendis, Kevin, som er en ældre mand, der viser sig at være lystløgner, og "Candyman", der simpelthen vil mødes i en slikbutik – og har en varevogn med til aftalen.

I "Undercover Underage" ser vi også Roo Powell og hendes team fælde en skolelærer, fordi han ikke har været varsom nok med sin online tilstedeværelse. De finder hans sande identitet på et brætspilsforum.

Du kan se "Undercover Underage" på Discovery+.

Sponsoreret indhold