VM-truppen er klar: Her er Nikolaj Jacobsens 18 udvalgte

De er store favoritter, når slutrunden skydes i gang.
Igen i år er presset stort for de danske drenge.
Og det er lidt som om, at det kun er guldet, der tæller.
Landstræner Nikolaj Jacobsen har utvivlsomt haft noget af et luksusproblem, da han skulle finde de 18 spillere, der skal trække i rødt og hvidt ved VM i Sverige og Polen.
For den danske bruttotrup var stærkere end nogensinde før, og der er ikke helt galt at sige, at Jacobsen godt kunne have udtaget 30 spillere, der kunne have gjort sig gældende.
Men det må man desværre ikke, og derfor har landstræneren udvalgt de 18 spillere, der skal med.
Det er altid svært, og det skal det også være, når vi har så mange dygtige spillere. Henrik Kronborg og jeg har kigget på, hvad vi tror, vi får brug for i løbet af en lang turnering og kan supplere med. Så det er svært, men jeg skal ikke pive over at have så mange dygtige spillere at vælge imellem – det er et stort privilegium, siger Nikolaj Jacobsen i pressemeddelelsen (link fjernet).
VM-truppen lyder således:
Målvogtere:
Niklas Landin, THW Kiel
Kevin Møller, Flensburg-Handewitt
Fløjspillere:
Magnus Landin, THW Kiel
Emil Jakobsen, Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Johan Hansen, Flensburg-Handewitt
Stregspillere:
Magnus Saugstrup, Magdeburg
Lukas Jørgensen, GOG
Simon Hald, Flensburg-Handewitt
Bagspillere:
Rasmus Lauge, Veszprem
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold
Mads Mensah, Flensburg-Handewitt
Mikkel Hansen, Aalborg Håndbold
Jacob Holm, Füchse Berlin
Simon Pytlick, GOG
Lasse Møller, Flensburg-Handewitt
Mads Hoxer, Aalborg Håndbold
Den 8. januar begynder VM for de danske drenge.
Her skal de spille mod Belgien i en kamp, hvor Danmark er store favoritter.
Men de er de også til at gå hele vejen. Danmark er blevet verdenmestre ved de to seneste VM-slutunder, og de kan i år som de første nogensinde tage VM-guldet for tredje gang i træk.
- - Vi ved, at hvis vi rammer vores niveau, er vi også blandt de bedste. Så vi tager afsted for at prøve at vinde guld, men vi går også ind til VM med en ydmyg tilgang, i og med det aldrig før er lykkedes nogen at vinde tre gange i træk – men det gør jo bare motivationen desto større, siger landstræneren.