Sport18. april 2023

Vild rekord: Mohamed Salah skriver historie

Egypteren har stadig et yderst giftigt venstre ben - nu går det over i historien
Salah lynede på Elland Road mod nedrykningstruede Leeds.
Salah lynede på Elland Road mod nedrykningstruede Leeds.
 Foto: Ritzau Scanpix

Mandag aften kunne Liverpool-manager Jürgen Klopp endelig få lidt at smile af, da hans mandskab slog Leeds med hele 6-1 på udebane.

Og sejren var tiltrængt. Det var halvanden måned siden, at Liverpool senest var gået fra banen som sejrherrer.

Det var ikke sket siden nedslagtningen af ærefjenderne fra Manchester United i februar, hvor Liverpool vandt hele 7-0 hjemme på Anfield.

Men der var flere grunde til, at Klopp kunne finde det karakteristiske, hvide smil frem.

Mohamed Salah sikrede sig nemlig en historisk rekord, da han scorede to gange i kampen, og blev den spiller med flest mål scoret med venstre ben (107) i Premier Leagues historie.

Og Egypteren var ikke den eneste spiller, der ramte en milepæl på Elland Road.

24-årige Trent Alexander-Arnold ramte også en stor milepæl, da han i mandagens opgør nåede op på 50 assists i kun 190 kampe for de røde.

Trent Alexander-Arnold omfavner holdkammeraten Luiz Diaz efter kampen.
Trent Alexander-Arnold omfavner holdkammeraten Luiz Diaz efter kampen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Backen er, særligt i indeværende sæson, blevet kritiseret for sine mangelfulde defensive kvaliteter.

Måske som konsekvens heraf, har han periodevis i de seneste kampe været rykket længere ind på midtbanen, og spiller i højere grad i en mere flydende rolle.

Årsagen til ændringen, uddybede Jürgen Klopp efter kampen til Sky Sports.

Liverpool har kæmpet med resultaterne i foråret, og klubben jagter fortsat en plads i top fire, som giver en billet til Champions League.

Skal man tro den tyske manager, er han dog mere interesseret i indsatsen end resultaterne.

- Jeg har ingen idé, om vi kan komme tæt på top fire, men jeg synes heller ikke, det er vigtigt.

- Jeg vil gerne se os med den samme passion, som vi viste her til aften, fortalte Klopp til Sky Sports.

Sponsoreret indhold