Sport14. juli 2023

Viktor Axelsen om familielivet som eliteatlet: - Vi har sovet hver for sig i hårde træningsperioder

Den danske badmintonstjerne blander sig nu i debatten om Jonas Vingegaard og hans tætte forhold til konen og datteren midt under Tour de France
Viktor Axelsen spørger nu undrende ind til, hvorvidt der er en sammenhæng mellem at testosteronniveauet og præstationerne for topatleter falder, når de bliver fædre.
Viktor Axelsen spørger nu undrende ind til, hvorvidt der er en sammenhæng mellem at testosteronniveauet og præstationerne for topatleter falder, når de bliver fædre.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Kan man være elitesportsmand på højeste niveau og samtidig være far? Eller påvirker det præstationerne, hvis man er et for stort familiemenneske?

Sådan lød nogenlunde spørgsmålet fra Ekstra Bladet og Hans Søndergaard, som er cand.scient. i human fysiologi.

Her skrev ovennævnte, at det kunne være skidt for præstationerne, når Frida og Trine kommer på besøg i Frankrig.

- Der er solid evidens for, at testosteronniveauet falder, når mænd bliver fædre. Op til 25 procent. Og jo længere tid mænd opholder sig med børnene, jo lavere ser niveauet ud til at være, sagde Hans Søndergaard til Ekstra Bladet.

Det skal huskes at nævnes, at Hans Søndergaard udtalte sig generelt, da han ingen tal har for Jonas Vingegaard – men debatten blev altså taget op i forbindelse med Tour de France.

Til mediet fortalte Hans Søndergaard også, at familiebesøget kan føre til at stresshormonerne falder hos Vingegaard.

Men nu er Danmarks største badmintonstjerne, Viktor Axelsen, gået ind i sagen omkring testosteronniveauet og sammenhængen mellem at blive far.

Her er han mest af alt nysgerrig på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem at få børn og falde i niveau som eliteatlet som følge af et lavere testosteronniveau.

I et længere tweet fortæller Axelsen, at man rigtig nok kan have en nedsat søvnkvalitet, manglende overskud og en mindre optimal kost efter man har fået børn.

Men hvorvidt det altså har en stor effekt på testosteronniveauet, lufter han sine tanker om.

Og her kommer badmintonstjernen blandt andet ind på, at han og konen Natalia havde gjort sig tanker om, hvordan de skulle håndtere situationen med et barn inden deres første barn Vega kom til verden.

- For at tage vores situation, så ved vi i familien at min restitution er yderst vigtig for mine præstationer, så vi havde inden fik børn en masse snakke om, hvordan vi skulle gribe det an.

- Specielt mht. søvn, kost mm, hvilket blandt andet indebærer, at vi har sovet hver for sig i hårde træningsperioder.

29-årige Axelsen fortæller også, at det for ham handler om at finde balancen mellem at restituere og stadig være en stor del af børnenes hverdag.

I oktober 2022 blev Viktor Axelsen far for anden gang, og det ville være syndt at sige, at præstationerne siden førstfødte Vega kom til verden i 2020 har været skuffende.

Sponsoreret indhold