Victor Kristiansen skovlede bolden langt over mål: – Jeg så jo, der var offside

LÆS OGSÅ: Landsholdet skal til EM: – Det skal fejres
Den kun 20-årige Victor Kristiansen gjorde en rigtig god figur i sin første landskamp fra start, da Danmark kvalificerede sig til EM-slutrunden i Tyskland i sommeren 2024 med en sejr på 2-1 over Slovenien i Parken.
Leicester-backen var i oplæggerens rolle ved det første danske mål, der blev scoret af Joakim Mæhle, men i anden halvleg havde Victor Kristiansen selv muligheden for at komme på tavlen.
Men bolden endte ikke i det slovenske mål. Den røg langt over og op på tribunen. Men det var med vilje, siger han til SE og HØR i mixed zone efter kampen.
– Jeg når jo at se, at der er offside. Så tænker jeg, at det er lige meget, og så hakker jeg til den, griner Victor Kristiansen sarkastisk.
– Det ville være lidt antiklimatisk at score mit første mål for Danmark, og bliver der dømt offside. Tidsudtrækning, fortsætter han med et stort smil og et glimt i øjet.
Hele familien var der
Den unge back mødte pressen stor ydmyghed, på trods af at han lige havde spillet en rigtig god landskamp og havde hjulpet landsholdet til endnu en EM-slutrunde.
– Jeg er vildt stolt. Hele min familie var at overvære kampen. At kunne gøre dem stolte og at kunne gøre mig elv stolt er meget, meget stort, siger Victor Kristiansen.
Landsholdet rejser nu til Nordirland for at spille den sidste ligegyldige kamp i EM-kvalifikationen. Men EM-billetten skal nok lige fejres først.
– Jeg har ingen anelse, om hvad aftenen bringer. Jeg dukker op, siger han.
Danmark møder Nordirland mandag i Belfast.