Annonce
Sport3 timer siden

Verdensmester blev kun 37: Faldskærmen åbnede aldrig

Den dobbelte verdensmester i wingsuit-faldskærmsudspring, Pierre Wolnik, er afgået ved døden efter et mareridtsagtigt uheld i de franske alper
Pierre Wolniks Instagram-profil er fyldt med billeder og videoer af ham, der flyver gennem luften med og uden faldskærm. Han var også instruktør i "tunnel".
Pierre Wolniks Instagram-profil er fyldt med billeder og videoer af ham, der flyver gennem luften med og uden faldskærm. Han var også instruktør i "tunnel".
 Foto: Instagram (pierrewolnik)
Annonce

LÆS OGSÅ: Bianca styrtede mod jorden i faldskærm: – Der stak knogler ud

Det, der skulle have været endnu et vildt spring over de sneklædte bjerge ved Mont Blanc, endte lørdag 7. februar i en ubeskrivelig tragedie. Den kun 37-årige Pierre Wolnik sprang ud fra en helikopter i sit wingsuit, men noget gik frygteligt galt.

Ifølge flere franske medier, blandt andre Le Parisien, svigtede teknikken totalt, da den rutinerede verdensmester nærmede sig jorden. Hans faldskærm åbnede sig aldrig, og han blev kort efter fundet død i landsbyen Les Bossons.

Hele sporten sørger

Pierre Wolnik var ikke hvem som helst i miljøet. Han var en pioner inden for sin sport og en vigtig del af det franske landshold, der skulle have deltaget i verdensmesterskaberne senere i 2026.

Annonce

Tabet af den smilende atlet har efterladt hele faldskærmsmiljøet i dyb sorg. Præsidenten for det franske faldskærmsforbund, Yves-Marie Guillaud, sætter ord på sorgen:

- Hele sportsfaldskærmsudspring-miljøet sørger over en talentfuld ung mand med så venligt et smil, lyder det fra præsidenten.

”Alt giver mening”

Den afdøde verdensmester elskede livet i de tynde luftlag, og så sent som i november delte han en video af et af sine mange spring på Instagram med en tekst, der i dag virker hjerteskærende profetisk:

Annonce

- Flyver højt, føler mig fri. Fordi deroppe giver alt mening, skrev Pierre Wolnik dengang.

Se videoen her:

De franske myndigheder har nu iværksat en undersøgelse, der skal fastslå præcis, hvorfor den dobbelte verdensmesters faldskærm aldrig foldede sig ud.

Annonce

Sponsoreret indhold