Sport23. november 2022

Verdens lækreste fan sviner Qatar: Det er en katastrofe

Den såkaldt lækreste fan i verden har ikke meget godt at sige om VM i Qatar
Ivana knoll
Skønheden her er blevet kaldt VM's lækreste fan, nu kritiserer hun VM i Qatar.
 Foto: Instagram

Direkte fra Qatar kommer en brutal anmeldelse af VM fra en fan, der ved sidste VM fik en ganske særlig - dog uofficiel - titel.

Ivana Knoll, der er Kroatien-fan, blev i 2018 kåret som "VM's lækreste fan" af hele internettet, og i år er hun igen til stede ved VM. Men udseendet kan hun altså ikke bruge til meget i Qatar.

I hvert fald er hun ikke tilfreds med, hvor mange bump på vejen, der har været for hende og hendes venner, inden de ankom til det kæmpe arrangement.

Det skriver The Sun.

Skønheden delte sin kritik til sine 579 tusinde følgere på Instagram, hvor hun kalder arrangementet for en katastrofe.

- Jeg har ondt af alle de mennesker, der ikke kan komme til VM på grund af historiens dårligste organisering, har hun ifølge mediet sagt i en story.

Ivana Knoll var for første gang publikum til VM i 2014, og siden har hun altså også overværet VM 2018 og nu også i 2022.
Ivana Knoll var for første gang publikum til VM i 2014, og siden har hun altså også overværet VM 2018 og nu også i 2022.
 Foto: Instagram

Flere fra den gruppe Ivana Knoll skulle afsted med har stadig ikke modtaget det såkaldte Hayya-kort, der er et personligt kort, der kræves for, at man kan få adgang til VM i Qatar.

- Min gruppe fik ikke et Hayya-kort efter 20 dage, selvom de alle har billetter til finalen, forklarer hun.

Skønheden selv har dog fået kortet, men det er en anden sag for hendes venner, og det bliver derfor heller ikke den samme oplevelse.

- Jeg har tydeligvis fået det, jeg er så heldig, at jeg får lov til at heppe på Kroatien, siger hun.

Men de mange problemer med at få fat i kortet er altså meget utilfredsstillende, og hun forstår godt, hvorfor mange kritiserer arrangementet i Qatar.

- Det er tydeligt, hvorfor så mange mennesker ikke engang ønskede at deltage i det her cirkus.

Instagram-skønheden har taget alle sine følgere med til Qatar, hvor hun med sig selv i forgrunden viser stadionet frem både ude og inde fra.

Hun deltog i 2016 i Miss Kroatien skønhedskonkurrencen, er født i Tyskland, men bor i dag i Kroatiens hovedstad Zagreb.

Hun har tidligere fortalt, at hun har elsket fodbold, siden hun var lille.

Sponsoreret indhold