Sport13. juli 2023

Var lige fyldt 20 år: Fodboldhåbet Thalia Chaverria fundet død i sit hjem

Den 20-årige New Mexico State University-stjernes død bliver nu undersøgt af det lokale politi
Thalia Chaverria er død i en alder af blot 20 år. Hun blev fundet død i sit eget hjem.
Thalia Chaverria er død i en alder af blot 20 år. Hun blev fundet død i sit eget hjem.
 Foto: Instagram

Hun skulle til at starte sin tredje sæson efter to fantastiske sæsoner.

Men sådan bliver det aldrig efter Thalia Chaverria mandag blev fundet død i sit eget hjem.

I en alder af blot 20 år.

Det skriver blandt andet New York Post.

Chaverria blev fundet bevidstløs mandag i sit eget hjem og blev kort efter erklæret død af ambulanceredderne.

Til dagligt spillede Thalia Chaverria for New Mexico State University, hvor hun i de første to år havde udviklet sig til en vigtig spiller på holdet.

I en udtalelse har holdet reageret på den tragiske og alt, alt for tidlige død.

- Vi har mistet en fantastisk ung kvinde, og vi er dybt berørte af den utidige bortgang af et medlem af vores Aggie-familie. Thalia havde en vibrerende personlighed og dem som var heldige nok til at bruge tid med hende vidste, at hun havde en lys fremtid foran sig, siger direktør for New Mexico State, Mario Moccia.

Las Cruces Politi undersøger døden, men har også udtalt, at det ikke tyder på, at der er sket noget kriminelt ved Thalia Chaverrias død.

Thalia Chaverria havde den 2. juli fejret sin 20-års fødselsdag.

Hun var med til at sikre New Mexico State Universitys hold deres første konference-titel i skolens historie i hendes andet år på holdet.

Venner af Chaverrias familie har nu startet en GoFundMe for Thalia Chaverrias forældre, så de kan få transporteret Chaverria fra New Mexico og tilbage til hendes hjemby Bakersfield, Californien.

Sponsoreret indhold