Sport7. februar 2023

Ung fodboldkomet stukket ned: Døde i sin mors arme

Den sydafrikanske fodboldspiller Oshwin Andries blev kun 19 år
Kaptajnen for Sydafrikas U20-landshold, Oshwin Andries, blev kun 19 år, da han i weekenden døde af knivstik.
Kaptajnen for Sydafrikas U20-landshold, Oshwin Andries, blev kun 19 år, da han i weekenden døde af knivstik.
 Foto: Stellenbosch FC

En tragisk situation udspillede sig i weekenden, da den unge fodboldspiller Oshwin Andries blev slået ihjel.

Det offentliggjorde hans klub Stellenbosch FC i lørdags.

- Det er med stor tristhed, at vi må fortælle, at Oshwin Andries er gået bort. Klubben er ikke i en position, hvor vi kan komme med yderligere information, og vi beder om at respektere familiens privatliv, skriver Stellenbosch FC blandt andet i meddelelsen.

Nu er Oshwin Andries bror gået i detaljer og forklaret, hvad der skete i minutterne hvor Andries gik bort.

Til det sydafrikanske medie IOL har Lee-Irwin Andries afsløret, at det hele startede med en joke, der sidenhen udviklede sig til overfaldet.

- Han stak min bror med en kniv fra siden. Flere gange. Min mor tog ham til hospitalet, men han døde i hendes bil i hendes arme, fortæller Lee-Irwin Andries inden han sætter flere ord på sin brors død.

- Da jeg kiggede på hans krop kunne man se, at han kæmpede meget hårdt og var træt. Jeg har hjulpet min mor med at opdrage ham. Jeg var hans faderfigur og vi havde et bånd som ingen andre havde.

Foruden at spille for Stellenbosch FC har Oshwin Andries også båret anførerbindet for det sydafrikanske U20-landshold.

Sponsoreret indhold