Sport23. januar 2024

Undskylder efter bizar tegning: - Ville ikke fornærme nogen

De forsøgte vist at være sjove, men "joken" har i stedet skabt vrede og forargelse. Nu undskylder de
Wout van Aert fik på uheldig vis sparket sadlen af sin cykel under løbet.  
Wout van Aert fik på uheldig vis sparket sadlen af sin cykel under løbet.
 Foto: JASPER JACOBS/Ritzau Scanpix

Du har måske allerede set de vilde billeder fra cykelcross-løbet i weekenden, hvor en sadel-løs Wout Van Aert kom først over målstregen.

Vingegaards holdkammerat havde - i forbindelse med et styrt - selv ved et uheld sparket sadlen af cyklen kort inden mål. Alligevel lykkedes det ham at slutte løbet som nummer et.

Som et forsøg på at være morsomme, var det belgiske cykelløb E3 Saxo Classic hurtige på tegnebrættet og tasterne det sociale medie X. Efter løbet lagde de en tegning op, der portrætterer en storsmilende Van Aert, der kommer i mål uden sadel. I baggrunden står flere tilskuere og vifter med et regnbueflag.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-23/i6ioi7i.png
Tegningen er blevet slettet, men internettet glemmer ikke.
 Foto: E3 Saxo Classic

På tegningen står der:

- Van Aert krydser målstregen uden sadel! LGBTQ-samfundet er meget begejstret.

Over stregen

Tegningen skabte efterfølgende vrede på X, da mange mente, at den var fuldstændig upassende. Tirsdag morgen valgte E3 Saxo Classic så at slette den og skrive en undskyldning:

- Vi vil gerne undskylde for tegningen, vi lagde op i går. Vi ville bestemt ikke fornærme nogen. Vi fejlvurderede tegningen. Det vil vi helt sikkert diskutere internt. Vi undskylder oprigtigt, skriver cykelløbet på X.

Ikke alle er dog lige tilgivende:

- Det var over stregen, skriver en.

- Jeg tvivler virkelig på, at jeres undskyldning er oprigtig, lyder det fra en anden.

- "Fejlvurderet", hvad er der at fejlvurdere her? I ved, hvad I har skrevet, skriver en tredje.

Hverken Wout Van Aert eller arbejdsgiveren Visma - Lease a Bike har kommenteret tegningen.

Sponsoreret indhold