Annonce
Sport2 timer siden

Ulrik Wilbek afslører: Overvejede ham som landstræner

Der var to navne på bloggen, da Ulrik Wilbek skulle finde sin egen afløser på landtrænerposten i 2014
Ulrik Wilbek skulle som sportschef finde sin egen afslører, da hun stoppede som landstræner for håndboldherrerne. 
Ulrik Wilbek skulle som sportschef finde sin egen afslører, da hun stoppede som landstræner for håndboldherrerne.
 Foto: Flemming Jeppesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Mathias Gidsel forklarer stor beslutning: Vil selv kunne styre det

- Vi skulle finde en, vi troede på kunne vinde OL til Danmark.

Sådan indleder Ulrik Wilbek småprovokerende, da han af Joachim Boldsen bliver spurgt, hvilke overvejelser han havde, da man i 2014 ansatte Gudmundur Gudmundsson som træner for håndboldlandsholdet.

Samtalen udspiller sig i TV2-dokumentaren "De gyldne generationer", hvor man har samlet landsholdspillere og trænere fra tre forskellige generationer.

Da snakken falder på trænervalget i 2014, er det tydeligt, at det ikke er alle rundt om bordet, ingen nævnt ingen glemt, der måske helt forstod, hvorfor den daværende sportschef Ulrik Wilbek valgte netop Gudmundur Gudmundsson som træner.

- Jeg kan godt sige, at den anden vi havde på bedding på det tidspunkt også var islænding. Det var Dagur (Sigurdsson, red.). Det kan jeg nok godt sige i dag, siger han og tilføjer:

- Vi synes ikke, der var nogle danskere, som var klar på det tidspunkt.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-13/20250130-220742-6-1920x1362web.jpg
Dagur Sigurdsson er nu landstræner for Kroatien.
 Foto: Antonio Bronic/Reuters/Ritzau Scanpix

Dagur Sigurdsson var på det tidspunkt træner i tyske Füchse Berlin og endte kort tid efter med at blive tysk landstræner.

Wilbek afslører ydermere, at man ikke lang tid efter Gudmundssons ansættelse faktisk startede en dialog med Nikolaj Jacobsen.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-13/20160820-015638-2-1920x1280web.jpg
Gudmundur Gudmundsson vandt OL-guld med Danmark i 2016.
 Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Det endte jo så med, at den nuværende landstræner erstattede den til tider kritiserede islænding på posten i 2017.

Gudmundsson hev, som Wilbek behændigt fik nævnt, det første OL-guld hjem til håndboldherrerne i 2016, men skuffede ved flere andre slutrunder.

Nikolaj Jacobsen har på sine ni år i jobbet vundet fire VM-guldmedaljer og en enkelt OL-guldmedalje.

Annonce

Sponsoreret indhold