Udgår af Tour de France: Danny van Poppel er blevet far

Han nåede ikke hele vejen til Paris.
Danny van Poppel udgår af Tour de France.
Men modsat de andre ryttere, som ikke klarede den hele vejen, er det grundet lykkelige omstændigheder, at han forlader Touren.
Han er nemlig blevet far.
Det fortæller han i et opslag på holdets Instagram.
- Hej venner, jeg forlader Tour de France. Men det er gode nyheder. Jeg blev far for et par timer siden, og jeg ser frem til at komme hjem, fortæller han.
Han danner par med Formel 1-reporteren Stéphane van Poppel, og de to blev gift for næsten præcis to år siden.
Hustruen har også delt den lykkelige nyhed Instagram.
Men heri fremgår det også, at cykelrytteren ikke nåede hjem til fødslen.
- Den lille pige kan ikke vente med, at far kommer hjem i dag, skriver hun.
Hun afslører også, at barnet har fået navnet Bobbie.
Van Poppels bedste resultat i årets Tour de France var hans 11. plads på 8. etape.
Da han udgår af Touren, betyder det også, at vi ikke længere får at se den hollandske mestertrøje på etaperne.