Annonce
Sport5 timer siden

Turpal Bisultanov er blevet verdensmester: Modstander får frataget guldmedalje

Turpal Bisultanov tabte VM-finalen i 2022, men nu er modstanderen blevet frataget sin guldmedalje
Af: Ritzau
I 2022 tabte Turpal Bisultanov VM-finalen. Nu har hans modstander i den finale, Zurabi Datunashvili, fået frataget sin guldmedalje, og det betyder, at Turpal nu kan kalde sig verdensmester.
I 2022 tabte Turpal Bisultanov VM-finalen. Nu har hans modstander i den finale, Zurabi Datunashvili, fået frataget sin guldmedalje, og det betyder, at Turpal nu kan kalde sig verdensmester.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

Den danske bryder Turpal Bisultanov kan med fire års forsinkelse kalde sig verdensmester.

Serbiske Zurabi Datunashvili, som Bisultanov tabte til i VM-finalen i 2022, har således fået frataget sin guldmedalje for brud på antidopingreglerne.

Det bekræfter forbundet United World Wrestling over for DR Sporten.

Den nykårede verdensmester fortæller til mediet, at det havde været fedt at vinde foran et hav af tilskuere i Serbien.

- Men det gør ikke bedriften mindre. Jeg er verdensmester uanset hvad, siger Bisultanov.

Foruden guldmedaljen bliver danskeren også tildelt VM-bronzemedaljen fra året forinden, skriver DR.

Ifølge International Testing Agency (ITA) har Zurabi Datunashvili blandt andet byttet sin urinprøve ud med en anden prøve i optakten til OL i 2021.

Ved VM i brydning sidste år røg Turpal Bisultanov ud af turneringen i kvartfinalen.

Annonce

Sponsoreret indhold