Sport1. september 2023

Transfer-overraskelse: Schjelderup retur til FC Nordsjælland efter seks måneder

Andreas Schjelderup drev gæk med alle i Superligaen, men nordmandens ophold i Benfica blev kort - for nu
Andreas Schjelderup bliver et glædeligt gensyn for mange superligafans.
Andreas Schjelderup bliver et glædeligt gensyn for mange superligafans.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nordmanden, der i vinter drog afsted til Benfica for et stort millionbeløb, vender allerede tilbage til den klub, han forlod, det skriver Ekstra Bladet.

Det drejer sig i første omgang om en lejeaftale for resten af sæsonen.

Snød FCK

Ifølge TV 2 Norge var FCK ellers ivrige efter at få fingrene i Schjelderup, men i sidste ende valgte han sin gamle klub.

Det er i så fald ikke første gang i karrieren, at nordmanden siger pænt nej tak til FCK - og vælger FC Nordsjælland til. Allerede i sommeren 2020 takkede han nej til FC København, da Superliga-spilletid i FC Nordsjælland lokkede mere.

Det meste af natten til fredag forhandlede Benfica så med FCK og FCN, men i sidste ende trak Farum-klubben det længste strå, hvorfra de altså nåede til enighed om et lån for resten af sæsonen uden købsoption.

Derudover var to unavngivne klubber med i ræset om at købe Schjelderup for 14 millioner euro - svarende til cirka 104 millioner kroner - som var den sum, Benfica som minimum krævede for at slippe ham permanent, men det har aldrig været på tale at sælge ham.

Kun et lån har været aktuelt, erfarer Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold