Sport21. november 2022

Tragedie rammer schweizisk fodbold: 27-årig fodboldspiller tager sit eget liv

Den 27-årige fodboldspiller Karim Gazzetta på tragisk vis har taget sit eget liv
27-årige Karim Gazzetta (th.) er på tragisk vis afgået ved døden.
27-årige Karim Gazzetta (th.) er på tragisk vis afgået ved døden.
 Foto: ShutterstockEric Dubost/Shutterstock/Ritzau Scanpix

En tragedie har ramt schweizisk og bosnisk fodbold.

Den 27-årige fodboldspiller Karim Gazzetta er tirsdag morgen afgået ved døden. Det bekræfter en talsmand fra det bosniske udenrigsministerium.

Det skriver lokalmediet Sarajevo Times.

Karim Gazzetta tog sit eget liv, da han hoppede ud fra en bygning.

I 2022 skiftede den tidligere ungdomslandsholdsspiller for Schweiz til bosniske HSK Zrinjski Mostar, hvor han desværre kun nåede en kamp på grund af skader.

Resten af karrieren har han tilbragt i hjemlandet, hvor han nåede at spille for samtlige ungdomslandshold op til u20.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Gazzettas klub har også reageret på dødsfaldet, der har ramt klubben hårdt.

"Det er med dyb smerte og sorg, at vi informerer alle vores fans, venner af klubben og hele offentligheden om, at Karim Gazzetta på tragisk vis er gået bort," skriver de i et Facebook-opslag.

"HSK Zrinjski vil gerne sende dybe og oprigtige tanker til Karims familie og venner og fortælle dem, at hele klubben er med dem i denne svære tid."

"Hvil i fred Karim!"

Sponsoreret indhold