Sport16. juli 2022

Tragedie rammer dansk klub: Ung fodboldspiller død i ulykke

Fodboldklubben Fremad Amager oplyser, at den kun 19-årige Lavdrim Saini er afgået ved døden i en trafikulykke
En stor tragedie har ramt den danske fodboldklub Fremad Amager.
En stor tragedie har ramt den danske fodboldklub Fremad Amager.
 Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den kun 19-årige fodboldspiller Lavdrim Saini er på tragisk vis død i en trafikulykke.

Det oplyser den danske 1. divisionsklubben Fremad Amager.

Lavdrim Saini var tilknyttet klubbens akademi, AC Amager Academy.

På klubbens hjemmeside bliver den unge fodboldspiller mindet som en person, der altid spredte smil og glæde hos folk omkring ham.

"Lavdrim var, af alle tæt på ham, kendt som et meget sympatisk og fantastisk menneske, der ved enhver lejlighed spredte smil og glæde hos folk omkring sig."

"Det vil blive markeret til vores første hjemmekamp, så vi alle kan sende en tanke afsted til Lavdrim på det stadion og den bane, han til så stor glæde delte med hans mange holdkammerater og trænere."

"Alle vores tanker går til familien i denne ubærlige og svære tid."

"Hvil i fred, Lavdrim."

Sponsoreret indhold