Sport6. maj 2025

Tragedie i England: To unge mænd mister livet i forfærdelig ulykke

De to kørere Owen Jenner (21) og Shane Richardson (29) mistede begge livet efter ulykken mandag
Shane Richarson til venstre med sine to døtre og Owen Jenner til højre. 
Shane Richarson til venstre med sine to døtre og Owen Jenner til højre.
 Foto: Instagram @shanerichardson28 & @owenjenner86

Mandag endte en forfærdelig ulykke med at koste to unge kørere livet i Cheshire i England. Det skriver flere internationale medier, ligesom arrangørerne MotorSport Vision Racing bekræfter det på deres hjemmeside.

Ulykken skete under et løb ved British Supersport Championship, der bliver afholdt på Oulton Park i Cheshire.

Her styrtede hele 11 kørere i løbets første sving.

To af dem, Owen Jenner (21) og Shane Richardson (29) kom så galt afsted, at de senere døde af skaderne.

Owen Jenner døde på stedet efter fatale hovedskader, imens Shane Richardson blev hastet til Royal Stoke University Hospital, men døde på vej dertil efter voldsomme skader i brystregionen.

Sådan lyder de triste ord fra arrangørerne, der også beskriver, hvordan seks andre kørere også endte på hospitalet.

Ulykken efterforskes nu af politiet, imens resten af British Supersport Championship-eventet er blevet aflyst.

Owen Jenner mistede livet dagens efter at have fejret sin fars fødselsdag.

Shane Richardson efterlader sig en kæreste og to børn.

Sponsoreret indhold